Babyshambles, Train, Århus

Babyshambles: Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Billede: Jan Chrillesen

Jo, han står der sgu! Pete Doherty er i huset!
Klokken er 23.50, og Babyshambles har netop indtaget scenen på Train i Århus til deres første koncert i Danmark. Kun to timer og tyve minutter forsinket.

Forud for koncerten var mange nok i tvivl om, hvorvidt bandet overhovedet ville dukke op. Den engelske britpop-punk-gruppe har noget nær verdensrekord i koncertaflysninger, forsinkelser og skandaler, primært grundet frontmand Pete Dohertys komplet utilregnelige, stof-omtågede opførsel. Som så også er den primære årsag til, at Babyshambles er fast indslag i tabloidpressen både i England, Danmark og mange andre steder. Vi tager lige de mest kendte skandaler for god ordens skyld: 2003: Pete Doherty bliver (midlertidigt) smidt ud af sit band The Libertines grundet sin utilregnelighed og reagerer ved at bryde ind i sin gamle bandmakkker Carl Barats lejlighed og stjæle musikudstyr, mens bandet er på turné. 2005: Pete Doherty bliver kæreste med supermodellen Kate Moss og ses på paparazzifotos ryge heroin sammen med selvsamme Kate Moss, nogenlunde samtidigt med at han endegyldigt forlader/smides ud af Libertines, som herefter går i opløsning. 2003-2006: Pete Doherty bliver rutinemæssigt anholdt for forskellige lovovertrædelser, således hele tre gange i april måned 2006, senest for angiveligt at have sprøjtet heroin ind i en kvindelig fan.

Fredag kl. 14.30 fredag udsendte Train så en pressemeddelelse om, at Babyshambles havde meldt deres ankomst til Train 16.30 og var i landet, ifølge telefonsamtaler mellem Train og GAFFA via bandbus fra Tyskland. Dette viste sig at være en lovlig optimistisk og ikke helt korrekt melding. Bandet meddelte senere, at de først kunne være på Train omkring kl. 23.30 grundet "transportproblemer", som ifølge visse rygter skyldtes, at gruppen havde misset et fly fra England, fordi Pete Doherty var blevet væk i lufthavnen – og at de altså slet ikke kom med bus via Tyskland, men landede i Tirstrup. Nå, lad det ligge, for Babyshambles handler jo også om – ja, om musik. For nu er klokken 23.50, og de er langt om længe gået på:

Nu er de her!
Pete Doherty og de tre andre musikere i bandet entrerer altså scenen. Doherty fremstår som mininum fuld og formodentlig også skæv, men bandet formår uden problemer at sætte i gang. Det er også evident, at gruppen ikke har haft to sekunder til at lave lydprøve, så i de første par numre slingrer lyden lige så meget som Doherty, men der kommer dog hurtigt styr på tingene. Og hurtigt står det klart – hvis man skulle have været i tvivl forinden – at sanger og guitarist Doherty teknisk set er det svageste led. Både bassist Drew McConnell og trommeslager Adam Ficek
er tight og velspillende, og det samme er den nye guitarist, der er kommet med i bandet for ganske nylig, efter at den tidligere guitarist Patrick Walden mere eller mindre har forladt bandet – og han blev gudhjælpemig også anholdt for nylig, for vold mod sin kæreste. Den nye guitarists identitet undslap desværre GAFFA, men han er betydelig ældre end Babyshambles' øvrige medlemmer og ligner Baard Owe ikke så lidt – og medvirker på Train i øvrigt kun på udvalgte numre, ellers fungerer Babyshambles som trio.

Koncerten skrider frem, og Doherty får åbenbart hurtigt brændt heroinen af, eller hvad der nu end sker. I hvert fald bliver han langt mere fokuseret og bedre spillende på sin guitar efter en håndfuld numre, ikke mindst under singlehittet "Killamangiro", hvor der også efterhånden kommer mere gang i det talstærke – men dog ikke helt spillestedsudsælgende – ganske unge publikum. En forsamling, hvor de fleste er teenagere, og adskillige er Doherty-lookalikes med smalskyggede hatte – en sådan har Doherty himself dog ikke på i aften, men til gengæld bærer han forbavsende hvide sportssko. Sangene er både numre fra Babyshambles' enlige album "Down In Albion", nye Babyshambles-sange og en enkelt fra Libertines' bagkatalog, "Time For Heroes". Med andre ord sange et sted mellem aggressiv punk a la Sex Pistols og iørefaldende pop i ånden fra Beatles- og Kinks, garneret med lidt reggae-elementer i bedste Clash-stil, og så tilsat rendestens-romantiske arbejderklassetekster. Sætlisten må du desværre undvære, kære læser, for det er ikke noget, man bruger hos Babyshambles.

De velkendte sange fænger hos publikum, der også er forholdsvis positive over for de nye numre. Undervejs i koncerten opstår der dog enkelte døde perioder, og måske derfor får Pete Doherty trang til at vælte sit mikrofonstativ. For det gør han rigtig mange gange, og han får også lige banket det op i loftet, han brænder sig – tilsyneladende – på sin cigaret, og han får – tilsyneladende – elektrisk stød af sin mikrofon. Alt sammen noget, der tænder publikum, hvoraf et par stykker også lige skal stagedive og crowdsurfe. Ellers udebliver de helt store skandaler.

Koncerten når sit klimaks i næstsidste nummer, Babyshambles' aldeles forrygende singlehit "Fuck Forever", hvor kombinationen af punkenergi og popappeal går rent ind i hele salen. Men herefter overrasker Babyshambles igen positivt med et nyt og meget reggaeinspireret nummer, hvor rytmesektionen folder sig ud i al sin glans og herlighed.

Og så er det forbi, efter 75 minutter, hvilket er ganske længe i Babyshambles-sammenhæng. Vanen tro giver bandet ingen ekstranumre, men overlader straks højttalerne til aftenens dj.

Og så står man dér bagefter? Var det godt? Var det mere form end indhold? Mere skandaleleflen end musik? Hm – lad os konstatere, at Babyshambles leverede fem kvarters gedigen punkrockpop uden hverken at falde igennem eller overraske voldsomt positivt. Alt i alt havde koncerten dog tilpas mange positive momenter til lige at snige sig op på fire stjerner, selvom jeg flere gange undervejs greb mig i at tænke på t.A.T.u.s skandaleløse optræden på Danmarks Smukkeste Festival i 2003: Når publikum kedede sig, begyndte de to piger at kissemisse med hinanden. Her smadrede Pete Doherty lidt mikrofoner, og man kunne ikke lade være med at tænke på, at det var kold kalkule, for at ophidse folk. Også selvom han sikkert er lige så skæv i virkeligheden, som formiddagspressen skriver. Et klassisk forsøg på at vende hans svagheder til styrker? Hm. Under alle omstændigheder er klokken nu 04.00 fredag nat, og Babyshambles må formodes at have forladt bygningen. De spiller – medmindre der sker noget uforudset – lørdag i Store Vega i København. Rigtig god fornøjelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA