Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Late Night Venture
Late Night Venture

Quartermain | Udkom 22. maj 2006
Anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Besnærende melodiøsitet og charmerende skævheder fra københavnsk kvartet

At Mercury Rev, Flaming Lips og dEUS er nogle af de seneste årtiers mest interessante orkestre, turde stå klart for enhver indie-sjæl. Og mon ikke fyrene i Late Night Venture har dem stående hjemme i reolen? Nå, det er under alle omstændigheder ikke noget problem, for de kommer kun sjældent for tæt på den røde linje, der skiller inspiration fra plagiat. Bandet, der tidligere hed Flying Virgins, har nemlig godt fat om deres egen ånd, og sammenvævningen af lette tangentfigurer, sugende guitarflader og popsensible, men aldrig forudsigelige melodier er sine steder en ren fornøjelse. Condition Lost, So Far og Lazy Star er eksempelvis numre, der kildrer, bruser og lyser, så det ikke er til at slippe dem igen. En enkelt torn i øret er imidlertid Søren Hartvigs vokal, der indimellem fremstår lidt farveløs og til tider flirter lovlig meget med Jonathan Donahue fra nævnte Mercury Rev. Det ændrer bare ikke ved det faktum, at den velproducerede debut er fuld af såvel besnærende melodiøsitet som charmerende skævheder – og det er faktisk alt nok.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.