Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Niels Skousen
Daddy Longleg

Auditorium | Udkom 5. juni 2006
Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Det drysser af skønhed i afmålte doser på årets smukkeste danske album

Niels Skousen imponerede i den grad med et comeback efter 20 års fravær på musikscenen med albummet Dobbeltsyn fra 2002. Her havde en uforlignelig musikalsk fortæller tydeligvis gået rundt og gemt sig. At Niels Skousen skulle folde talentet yderligere ud på sin opfølger, var næppe forventet. Men det er ikke desto mindre, hvad han gør på Daddy Longleg.
Fra at være en lidt tilbageholdende sangskriver har han givet los for dramaet i musikken, og scorer fuldt hus med en række usigeligt smukke sange. Niels Skousens afsæt på albummet har ikke været Dobbeltsyn, men hans medvirken på Andersens Drømme, hvor producer Nikolaj Nørlund åbenlyst har fanget hans sans for dramaet i sangen, som er videreudviklet på Daddy Longleg.
Niels Skousen kaster sig ikke ud i de store forkromede fortællinger. Han er en enkel iagttager med et erindringens skær over sig, og kan som en meget voksen mand fremstille smerte og forgængeligheden på ydmyg vis. Han har i sine sange en tæthed og et nærvær, som ellers kun en C. V. Jørgensen kan mønstre herhjemme.
Med sig har Niels Skousen så også lige nogle af landets for tiden bedst spillende musikere som guitaristen Rune Kjeldsen (Kira & The Kindred Spirits) og Jacob Høyer på trommer (Raveonettes). Samtidig drysser der blidt med alfestemning, når Lise Westzynthius og Eivor Pálsdottir synger med.
Niels Skousen fortolker også et par sange skrevet af Nikolaj Nørlund og Olesen-Olesen på sikker vis, men det er i hans egen Du Gav Mig Himlen, at de små hår rejser sig.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Skousen Niels: Dobbeltsyn
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Skousen, Niels: Herfra hvor jeg står (Bog)
Kr. 299,00
Køb på GAFFA Shop
Skousen, Niels: Lyt Til Din Coach
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Niels Skousen Trio
Lørdag d. 10-03-2012 kl. 21:00
Forbrændingen
Køb billet via GAFFA Live
Niels Skousen Trio
Fredag d. 16-03-2012 kl. 21:00
Stars
Køb billet via GAFFA Live
Niels Skousen
Torsdag d. 29-03-2012 kl. 20:00
Musikscenen, Frode Jakobsens Plads 4, 1., 2720 Vanløse
Køb billet via GAFFA Live
Niels Skousen
Fredag d. 30-03-2012 kl. 21:00
Templet
Køb billet via GAFFA Live