Anmeldelse / Live / Mandag d. 15-05-2006 kl. 12:51

Saga
Amager Bio, København,
søndag d. 14. maj 2006

Anmeldt af Rasmus Heide
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Glædeligt gensyn mellem Saga og deres danske venner

+ Se hele galleriet

Billede: Martin Rosenauer

"Good evening Copenhagen, we're back!" råber sanger Michael Sadler efter de første par numre. På en lun aften i den københavnske forsommer møder Saga atter deres danske publikum. Det er et bekendtskab, der går langt tilbage, og hos begge sider er både formen og forventningerne i top.

Mens duggen falder køligt udenfor, er der allerede efter få numre dømt højsommer indenfor i Amager Bio. Veloplagt indleder bandet med to numre fra det splinternye album, ”Trust”. Og med "That's As Far As I'll Go" vælter energien nærmest ud over scenekanten.

Der er i sandhed sket meget, siden Saga i december legede øvelokale for åbent tæppe på samme scene. Den nye trommeslager er kørt ind, og efter en måneds udsolgte koncerter i Tyskland og Skandinavien er der ingen slinger i pompøsiteten.

"Keep It Reel" fra Network-albummet (2004) er komplekst og svedende tætspillet. "The Flyer" er 80'er-hit for kendere. Og kenderne fylder godt op i den ophedede, gamle biograf - især da Michael Sadler forsigtigt beder dem synge med. "Ajm the flaaajer!," skråler de på københavnsk.

Den nye single, "It's Your Life", er et godt valg fra "Trust". Værre er det med den trættende og repetitive "I'm OK", som på alle måder virker overflødig.

I 1983 indspillede Saga sit legendariske livealbum "In Transit" over tre aftener i Tivolis koncertsal. Flere af aftenens publikummer rækker armene op, da Sadler spørger, om nogen af os var med dengang. En enkelt proklamerer, at han var med alle tre aftener.

"You And The Night" er aftenens indfølte ballade, smukt afdæmpet helt ned i detaljen. Bagefter driller keyboardspiller Jim Gilmour, så Sadler afbrydes midt i sin præsentation: "Beep-beep." En imaginær mobiltelefon ryger op til øret, "Hello? You want what? OK!" Han lægger telefonen væk. "That was the record company, they want us to play another new song," joker han, og straks er bandet i gang med "Back To The Shadows."

Desværre lader lyden flere gange noget tilbage at ønske. Ud over at den usædvanligt høje volumen i det lille rum flænser ørene, så er blandt andre "Scratching The Surface" så overlæsset med rumklang på keyboardet, at det udvisker enhver detalje. En grum fejl for et band, der i øvrigt gør en dyd ud af perfekt lyd.

Koncertens sidste del er ren opvisning i københavnsk Saga-symbiose. Først vil publikum ikke lade bandet gå, og så, efter yderligere to numre og to ture ud i kulissen, kvitterer Saga med en majestætisk og tilbageholdt version af "The Perfectionist", frisk fra debutalbummet for 28 år siden.

En god aften skæmmet af enkelte skønhedsfejl.