Pragtfuldt nyt fra Grønlands store skjald

For godt et kvart århundrede siden eksisterede et plademærke, der præsenterede kunstnere, der enten var fra venstrefløjen, eller som kom fra kulturer, der var langt fra mainstream. Jeg taler om Demos, startet omkring kredsen der talte Troels Trier, Henrik Strube, DR-produceren Karsten Sommer og andre, og nogle af de mest markante udgivelser fra den kant var – ud over kollektivet Røde Mors plader – Bent Jacobsens bøsseplade og et helt unikt album med en stemme fra den nordligste del af rigsfællesskabet, nemlig Rasmus Lyberth.
Siden har denne grønlandske skjald markeret sig i mange sammenhænge, blandt andet på film, uden at undertegnede har tændt specielt på de ting, han lavede. Indtil nu, hvor han udsender dette lille mirakel af en plade i et frydefuldt samarbejde med en anden af vores fornemme musiksnedkere, guitaristen, sangeren, altmuligmanden Jens Lysdal.
Den akustiske guitars brede klange har alle dage været varemærket hos Rasmus Lyberth, og så skriver han altså sange på grønlandsk, der i deres danske oversættelse rummer store sandheder og poetiske perler, men det er først og fremmest hans smukke sangstemme og atmosfæren, der gør denne plade så speciel. Det er simpelthen nogle store luftige arktiske rum, de har kreeret ude i det legendariske Sweet Silence-studie på Amager. Musikstilen er ikke specielt grønlandsk, nærmere befinder vi os ovre på den amerikanske vestkyst, hvor pionererne nok har været Ry Cooder og hans ven med trækharmonikaen, tex-mex-fænomenet Flaco Jiminéz, men det passer godt til Lyberths sange, og man stå her med en plade, der fanger fra første strofe og siden ikke sænker niveauet et øjeblik. Ligesom de Leonard Cohen-agtige kvindelige støttekor fra Aviaja Lumholt er en nydelse og det perfekte svar til udsagnene fra Lyberths smukke bariton.
Anbefales varmt.