Hot Chip
The Warning
EMI Music |
Udkom 23. maj 2006 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
5,20 stjerner i snit (efter 5 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Forrygende britisk blanding af punkdisco, indiepop og elektronisk klubmusik
”We try, but we don’t belong”, synger Alexis Taylor med vemodig resignation i omkvædet til den brillante Boy From School. Umiddelbart et naturligt afsæt for en typisk indierocksang om den misforståede outsider. Men ikke hos Hot Chip, som i stedet lader et pulserende beat og et repetitivt keyboardtema ledsage den melankolske fortælling. I det hele taget arbejder den britiske duo gerne med kontraster og genrekombinationer, og deres andet album er ét langt harmonikasammenstød af inspirationer og indfald, som alligevel ender med at hænge selvfølgeligt sammen. Fra de hidsigt synkoperede beats på åbneren Careful over de funky koklokker på singlen Over And Over til de tunede folktronica-stemninger på So Glad To See You. Og midt i det hele dukker en sublim ballade som Look After Me pludselig op som endnu en uventet drejning på dette fremragende muterede popalbum. The Warning myldrer med opløftende, gennemførte og modsætningsfyldte numre. Advarslen kan højst vedrøre mulig afhængighed.











Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.