Anmeldelse / Live / Mandag d. 22-05-2006 kl. 14:57

D-A-D
med Gnags og Kim Larsen, Rock På Sønæs, Viborg,
lørdag d. 20. maj 2006

Anmeldt af Morten Ensig Christensen
Foto: Morten Ensig Christensen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Viborg trodsede regnen og fik håndbold og musik til endagsfestivalen

+ Se hele galleriet

”Rock på Sønæs” må være den største musikalske satsning, domkirke-byen endnu har taget. Programmet var, ikke overraskende, en cocktail, der skulle få samtlige viborgensere uanset alder, op ad sofaen. For en gangs skyld skulle Viborg droppe de lokale heltes kamp om det europæiske håndbold-damedømme, hvilket er lettere sagt end gjort. Arrangørerne havde forståeligt nok en plan B i lommen: midt i en himmel, som for alvor åbnede sig denne lørdag, dumpede ned en STOR-skærm, og programmet måtte rykkes for få at få plads til Astrup, Mikkelsen, Assink, Skov og resten af flokken – håndbold er stort i Viborg ... måske større end ”de største” i dansk rock...?

Gnags – Mr. Swing slingrer stadig ned ad Vestegade

Alle, der trodsede regnen og lod håndbold være håndbold, fik set en Peter A.G. i storform. Her 40 år efter at Gnags første gang slog tonen an i dansk rock, kan grå lokker og lidt ”ridser i lakken” ikke forhindre A.G. i stadigt at springe rundt på scenen som et forårskådt lam, der ville få selv Nik og Jay til at blegne. Og det gjorde han så lørdag den 20. maj ved bredden af Søndersø i Viborg. A.G. og resten af Gnags, der gennem årerne har skiftet kraftigt ud i rækkerne, havde denne dag samtlige odds imod sig. Koncertstart kl. 15.45 er ikke enhver musikers drøm – der står som regel pølser og fadøl på programmet her. Himlen, der skiftevis var grå og sort, viste heller ingen tegn på nåde – regnen slog mod hundredvis af paraplyer. Gnags har prøvet dette før og tog regnens takt til sig – dette skulle blive en rejse gennem 40 år med hits fra Århus. G som A.G. selv udtrykte det ”Vi starter bagfra”.

Rejsen, et sublimt eksempel på, hvordan man kan trække gamle vilde kaniner op af hatten, tog publikum med hele vejen fra de første optagelser i slutningen af 60’erne til Gnags anno 2006. Specielt skal ”Danmark” og ”Kærester” nævnes. ”Danmark” havde den feeling, nummeret kræver – et godt drive under den velkendte blue note-sang fra A.G. Koret var skarpt, og Mika Vandborg, der med sin guitar har været med i live-besætningen nogle år og nu er fast medlem af Gnags, viste, at der stadig er rock ’n’ roll i det band. Han leverede flere super-fede soloer, og undskyld, Per Frost, men jeg savnede dig ikke.
”Kærester” var pakket ind i et mere råt udtryk, og Vandborgs guitar var igen i front. Det gav mere liv til ”Kærester”, og publikums reaktion kom prompte – på trods af silende regn blev A.G.s vokal bakket op af det veloplagte viborgensiske publikum. Musikalsk var der ikke en finger at sætte på bandet, der har givet danskerne nationale hymner som ”Burhøns” og ”Rytmehans”. Disse to danske evergreens var også at finde på sætlisten til ”Rock på Sønæs”, men det er som om, at tiden er løbet fra dem. ”Burhøns” og ”Rytmehans” havde ikke den energi, der prægede resten af showet. Det trækker selvfølgelig ned på et ellers overraskende positiv ”comeback” fra de vilde kaniner.
Gnags får fem stjerner, og jeg vedkender mig, at jeg har tildelt dem den femte stjerne, da mine forventninger ikke store. Bandet indfriede ikke bare disse, men overraskede med et tight og tjekket show. (Fem stjerner)

Kim Larsen – der er ikke meget rabalder tilbage i strædet

At Kim Larsen er Danmarks folkesanger nummer ét, er ingen i Dannevang i tvivl om. Lørdag aften var viborgenserne vidne til en Larsen, der har trukket på kommunisternes ellers så ukommercielle hammel, så kommerciel i sit udtryk, at man kedede sig bravt. Sættet bestod af numre, der gik rent ind hos den ”ældre”, såvel som den yngre, del af publikum, og sædvanen tro, når gavflaben fra Odense er på scenen, blev der skrålet og hældt fadbamser ned i løbet af koncerten. Larsen kørte den sikre stil hele vejen og inkluderede et mindre akustisk sæt, hvor energien var taget hjem til Odense, og Larsen efter eget udsagn tænkte på naboerne – var det måske dig Larsen, der havde brug for at holde rocken på afstand?

Efter det akustiske indslag faldt Larsen til patten og hev ”Kvinde Min” op af posen. Her viste Larsens bassist sine musikalske kompetence, og med venstre hånd styrede han bassen gennem ”Kvinde Min”, der blev bakket op af et klaver spillet med højre hånd – det virkede, og jeg håber, at der blev lagt mærke til dette ”stunt”, for jeg tildeler det slet og ret én af de to stjerner, Kim Larsen får for lørdagens kedeligste koncert. Et råd herfra skal lyde: gør den alt for lange version af ”Rabalderstræde”, så kort som overhovedet mulig. (To stjerner).

D-A-D – god ren familieunderholdning for de hårde

Det kan synes plat at bruge en sådan kliché, der stammer fra D-A-D’s opsamlingsalbum fra 1995, til at navngive lørdagens koncert, men D:A:D er og bliver god gedigen underholdning for de danske rockelskere – dette beviste de lørdag aften i Viborg.
At åbne med to numre, der musikalsk bød på en Jesper Binzer uden guitar, var noget af et sats og det kan diskuteres, om dette holdt vand. Brormand Jacob Binzer havde sit at se til, da han var alene med strengelegen. Det viste sig tydeligt, da Jesper Binzer efter åbningen fik guitaren i hænderne – herfra tog tingene fart. ”At levere varen” er for D-A-D et must, og de håndterer det pres og de forventninger, der bliver lagt på deres musikalske skuldre, til perfektion. Der var, bortset fra ”Hate To Say I Told Yoy So”, ingen overraskelser – man får, hvad man hvad kommer efter, og titlen fra opsamlingsalbummet ”Good Clean Family Entertainment You Can Trust”, må hives frem igen.

High lights var uden tvivl netop den nedtonede version af ”Hate To Say I Told You So”, hvor Laust Sonne forlod trommerne for at sætte sig ved klaveret og sammen med Jesper Binzer i bedste Coldplay-stil fremføre nummeret kun iklædt tangenter og sang. ”Sleeping My Day Away” var super-lang, men gruppen formåede at holde intensiteten hele vejen igennem denne danske rock-klassiker.

Ovenpå en super-koncert, hvor ”Reconstrucdead” også bør fremhæves som heavy metal fra den skuffe, der indeholder alt, hvad rock ’n’ roll is about – langt hår og headbanging, lukkede og slukkede D-A-D ”Disneyland” med en langtrukken version af ”Overmuch” samt den super-slidte ”It’s After Dark”. Jesper, Cobber, Laust og Stig får fire stjerner for en gedigen præstation uden overraskelser.

Ved Rock På Sønæs spillede også Kashmir og Big Fat Snake, men da de er anmeldt for nylig på GAFFA.dk, lod vi dem ligge denne gang