Kunstfilm om de swingende 60’ere i London med syret soundtrack af Syd Barrett og co.

Det inspirerende engelske orkester Pink Floyd samarbejdede i 1996 og 67 med fotografen Peter Whitehead om tilblivelsen af en lille kunstfilm, der skulle dokumentere starten på den psykedeliske kunstscene i det swingende London. Er man til syrede Pink Floyd-udskejelser fra dengang, Syd Barrett stadig besad sans og samling, skal dette værk ses, men krøller man allerede tæer ved tanken om to instrumentale eksperimenterende prog-rock-jams med en samlet spilletid på en lille halv times, kan denne udgivelse godt forbigås. Lyden er optaget ved bandets første indspilningssession og billederne er klippet sammen med optagelser fra kunsteventet 14 Hour Technicolor Dream, der fandt sted i 1967 og blandt andet tiltrak John Lennon som publikum og bød på en happening af en på det tidspunkt for ham ukendt kunstner ved navn Yoko Ono. Ekstramaterialet består af interview med hippsters som Stones-frontmanden Mick Jagger, skuespillerinden Julie Christie, billedkunstneren David Hockney og den senere så noble skuespiller Michael Caine, der fortæller om de spirende kunstbevægelser.