Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / DVD

Bruce Springsteen
Storytellers

Columbia | Udkom 1. oktober 2005
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

8 sange og syv kvarters underholdning fra den 56-årige Boss

Musikkanalen VH1 har i et par år præsenteret serien Storytellers, hvor kendte artister sættes til at fortælle historien bag nogle af deres sange. Helt oplagt er valget denne gang faldet på Bruce Springsteen, der blev filmet hjemme i New Jersey den 4. april i år. Dette er ikke første gang, den ærkeamerikanske skjald leverer en tv-koncert; nogle vil måske huske MTV Unplugged-koncerten i 1992, hvor Bruce ombestemte sig og hamrede stikket tilbage i elguitaren. Samme form for overraskelse finder man ikke på VH1-koncerten, der indledes med titelnummeret fra dette års Devils & Dust-album for derefter at byde på Blinded By The Light, der åbnede det 32-årige debutalbum Greetings From Asbury Park, N.J. Alt i alt bliver det til kun otte sange, men på grund af de mange lange historier om udvalget, når spilletiden op på syv kvarter. Sangene bliver gennemgået punkt for punkt af Springsteen, der afslører, at det ikke er alle tekster, der bare er en række linjer, som ender med rimende ord. Med stor lune og ikke den fjerneste skygge af selvhøjtidelighed styrer Bruce alene showet, på nær en hurtig gæstevisit fra fru Patti Scialfa på Brilliant Disguise. Som ekstramateriale kan man se en 15 minutters spørgerunde, hvor publikum stiller spørgsmål til sangeren. Storeytellers er endnu en strålende Springsteen-dvd, der dog ikke kommer i nærheden af den eminente og stærkt anbefalelsesværdige Live In New York fra 2001.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

Springsteen Bruce & The E-street Band: Devils & Dust
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Springsteen Bruce & The E-street Band: Live In New York City
Kr. 189,00
Køb på GAFFA Shop
Springsteen Bruce: Mtv (un)plugged: Springsteen In Concert
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Springsteen Bruce: Vh1 Storytellers (DVD)
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
Springsteen Bruce: Video Anthology 1978-2000, The Complete
Kr. 189,00
Køb på GAFFA Shop