Anmeldelse / Live / Lørdag d. 03-06-2006 kl. 00:50

Høgni Lisberg
Spot 2006, Aros, Århus,
fredag d. 2. juni 2006

Anmeldt af Anja Følleslev
Foto: Jesper Tage

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Rockattitude og anonymitet på akustisk manér

+ Se hele galleriet

Den tidligere trommeslager i det færørske ethno-rockband Clickhaze, Høgni Lisberg, har efterhånden udgivet to soloalbum siden 2003. Hans nyeste album, "Morning Dew", udkom i 2005 og har været en massiv succes i hjemlandet. Ved åbningen af Aros-scenen skulle Høgnis sange stå sin prøve over for det danske publikum.

Høgni var på en svær opgave som åbner af Aros-scenen, men han leverede en selvsikker præstation, dog en smule neutral i sit kropssprog og musikalske udtryk. Han var nærmest anonym, med sine mange blikke op i loftet og eller de lukkede øjne. Det var, som om kontakten til publikum aldrig blev helt optimal.

Høgni spillede akustisk, helt i Aros-scenens ånd, og han viste, at han beherskede guitarspillet grundigt. Stemmemæssigt har Høgni rigtig meget at byde på, og specielt i de svære passager kom der en interessant kant frem. I sine ballader er Høgni næsten for sød og formår ikke helt at finde sit eget udtryk. Men Høgni er stadig kun 23 år, så han har mange år at udvikle sig i. Hans koncert på Spot 2006 viser en ung sangskriver, der har mulighed for at blive en meget interessant sangskriver med tiden.

Åbningsnummeret ”Desert” var et af de mest interessante numre, og det kunne have været ønskeligt, at Høgni havde taget det senere, når han var spillet mere varm, og nerverne havde lagt sig lidt.

Dog fortjener Høgni kredit for sin energifyldte afslutning med masser af rockattititude, hvor han for rundt med sin guitar og lavede hop, som havde han et helt band i ryggen. Det var nok bandet, Høgni manglede for at kunne føre sit drive hele vejen ned til de bagerste på Aros.

Høgnis sidste nummer ”Learned to Write on Waves” er meget sigende for hans sangskrivning, fordi den bevæger sig i bølger af højdepunkter med brus, imens der er anonymitet imellem bølgerne. Metaforisk bærer hans sangskrivning præg af at han er vokset op i Færøernes bakkede landskab. Hans sange går op og ned i intensitet, og lyrisk er teksterne af svingende vedholdenhed.