Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Lørdag d. 03-06-2006 kl. 12:48

PowerSolo
Spot 2006, Officerspladsen, Århus,
fredag d. 2. juni 2006

Anmeldt af John Fogde
Foto: Morten Thun
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Der blev spillet ganske eftertrykkeligt op til dans, da trioen præsenterede sange fra deres seneste album

Det store telt på Officerspladsen var godt fyldt op, lang tid inden PowerSolo indtog scenen med deres unikke blanding af hillbilly-surf-rock, og bandet levede ganske godt op til deres ry som et underholdende og medrivende liveband. I front fandt man som altid The Railthin Brothers (også kendt som Kim og Bo Jeppesen), der bakkes op af trommeslager Jens Søndergaard. Men på scenen fandt man til lejligheden også Palle Hjort, der koncerten igennem hjalp til med fortrinligt orgelspil.

Undervejs i koncerten dukkede Dorthe Gerlach, der til daglig slår sine folder som sangerinde i Hush, op og sang med på ”Mr. Marsman”, som hun gør det på PowerSolos seneste album ”Egg”. Desværre stod hendes vokal ikke særlig tydeligt frem til koncerten, så sangen fungerede ikke optimalt. Det gjorde til gengæld sangen ”Dans Les Rues De Paris” fra samme plade, der med sin fantastiske energi stod frem som koncertens højdepunkt. Og efter at havde adspurgt en franskkyndig blandt publikum, kan det meddeles, at Kim Kix besidder en fortrinlig fransk udtale.

Andre højdepunkter inkluderede den besynderlige ”Kat Nazer (Powersoul)”, hvor Kix excellerer i bizarre lyde, og singlen ”Knucklehead”, der kunne have været et Eels-nummer, og som er et ganske godt eksempel på bandets musikalske udvikling. På scenen kører bandet dog fortsat den samme stil som altid, der får en til at føle sig henført til en skummel sydstatsbar omgivet af rednecks og hillbillies. Hvilket faktisk ikke er så ringe en følelse, når man står udenfor på en råkold juni aften.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.