Radiohead-frontfigurens solodebut er underspillet, men vokser for hver gennemlytning

"The more you try to erase me / the more the more / the more that I appear" messer Yorke i åbnings-nummeret på den overaskende og vellykkede solodebut (et ord, Radiohead-frontfiguren iøvrigt har frabedt sig). Med insisterende nærhed og underspillet ambition lusker The Eraser sig ind under huden og vokser for hver gang, der lyttes.
Yorke har brugt Nigel Godrich, Radioheads faste producer, men både lyd og arrangementer er simplere. Man forestiller sig, at Yorke har lavet den på en laptop, når han havde fri fra dagjobbet. Hovedingredienserne er tangenter, skæve computerbeats og tilbageholden rytmeguitar. Radiohead-fans vil genkende træk fra Kid A og Amnesiac, men heldigvis har Yorke skruet lidt ned for politiske kommentarer og klagende undergangsæstetik, og i stedet produceret et fint, personligt album. I sange som Black Swan og The Clock (hvor Yorke leger human beatbox!) går stemme, trommespor og tekster op i en højere enhed uden at lyde for produceret. Pladens opbygning er mere sangbaseret end Radiohead-plader, og som helhed er The Eraser en charmerende dagligdags-nydelse – og bestemt på højde med Radioheads seneste albums.