WhoMadeWho
Roskilde Festival, Metropol,
torsdag d. 29. juni 2006
| GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Dansk trio serverer kaninragout af stilarter for torsdags-sulten Roskilde-crowd
Det skortede absolut ikke på publkummer i Metropol-teltet, dér torsdag ved 18-tiden, hvor festivalpladsen lige var åbnet. Godt varmet op af DJ Annie "When-I'm-sixty-four" Nightingale mindede Roskilde-crowden om en flok kåde køer lige sendt på græs.
Og danske Whomadewho skuffede ikke i entre. To gange gnavere på strenge og King Kong på tønder skulle vel nok kunne sende raketten til vejrs?!
Koncerten var med rette imødeset. Whomadewhos debutalbum fra i fjor viste fortidens disco fra en ualmindelig rocket og fremsynet vinkel.
Begyndelsen af koncerten var dog præget af ret indelukket lyd. Tomas Høffdings dommedagsdybe vokal fejlede ingenting, men guitar og bas lød som under en dyne, og så er det sgu svært at få et fedt riff til at bære ud over publikum.
Men som pludselig, som ved et trylleslag – sådan cirka da bandet trykkede "Rose" igang, løftede alt sig: telt, band, kostumer og publikum, nu badet i nådesløs slagbas.
Whomadewho formår at spille klichéer så skamløst, at det bliver fedt igen. Koncerten gjorde en explicit dyd ud af det. Nu: DISCO, nu: SHUFFLE, og altid godt med koklokke, så går det aldrig helt galt.
Hvorfor holder det? Fordi sangene rent faktisk er gode. Melodiøse og godt arrangeret. Fordi en musikalsk bevidsthed driver det frem. Fordi den klare galskab lurer lige under overfladen. Hvordan kan man ellers lykkes med at levere doser af psykedelisk guitar til et ravepublikum? Jeg spø'r bare.















Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.