Bob Dylan, Roskilde Festival, Orange

Bob Dylan: Roskilde Festival, Orange

Anmeldt af Henrik Tuxen | GAFFA

Billeder: Martin Rosenauer

"Ladies and Gentleman , Bob Dylan"

Bortset fra konferencierens indledende frase - og en jappet bandintroduktion til sidst - var ovenstående de eneste talte ord, under Bob Dylan 1½ time+ lange koncert. Yderligere ord var i øvrigt overflødige, da musikken talte sit eget tydelige sprog fra start til slut.

Guns N’ Roses bedste nummer i går var Dylans Knocking On Heaven's Door. Som utallige andre fortolker de Dylan, men ingen tolker ham så radikalt og konsekvent som manden selv. På Roskilde legede og boltrede legenden sig igennem sit eget sangkatalog, som det passede ham.

Hvis begrebet "organisk" skal give mening i en musikalsk kontekst, kan et bedre eksempel end aftenens koncert dårligt tænkes. Dylan, iført sort cowboyhat til lejligheden, førte an – i aften bag et mindre keyboard – og hans velspillende musikere fulgte ham scenevant til dørs, som havde de bind for øjnene. Det var det "twangy" country-feel, som dominerede sættet, mere i tråd med stilen på perioden omkring Blond on Blonde, og med The Band, end på Dylan udgivelser i 90'erne.

Man skulle høre godt efter for at fange dem – der blev ikke spillet en decibel højere end nødvendigt - men vægten var lagt på udødelige 60'er-hits som åbningsnummeret Maggie’s Farm, videre til The Times They Are a-Changing, Highway 61, Don’t Think Twice it’s Allright, Memphis Blues med flere – og som ekstranumre fik vi Like a Rolling Stone og All along the Watchtower.

Bortset fra en anelse stilstand midt i sættet blev der spillet med hæl og tå, varme og glød og musikalsk overskud og indlevelse i en klasse for sig.

Dylan må vel betegnes som den vigtigste enkeltstående personlighed i den rytmiske musiks historie, og på Roskilde viste den 65-årige legende, at han kan endnu. Stemmen kradser, bider og smyger sig fortsat, som den vil, sangene ånder og lever overalt - men aldrig stærkere, end når det er mesteren selv, som leder slagets gang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA