Anmeldelse / Live / Lørdag d. 01-07-2006 kl. 14:30

Kashmir
Roskilde Festival, Arena,
fredag d. 30. juni 2006

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Endnu en sejr fra det arketypiske Roskilde-band

+ Se hele galleriet

Billeder: Martin Rosenauer

Kashmir på Roskildes Arena-scene fredag klokken 02. Det er vist det, man på godt dansk kalder en no-brainer. For i disse år kæmper Kashmir med Mew og Nephew om pladsen som Danmarks største rockband, og med fem vellykkede album og en håndfuld Roskilde-koncerter bag sig er de efterhånden ved at have overtaget D-A-D's position som det arketypiske Roskilde-band.

Arena-teltet var da også propfyldt, ligesom hele pladsen udenfor var det, og den første musikerskosnude skulle da også kun have passeret en centimeter ind på de i bogstaveligste forstand skrå brædder - en del af scenegulvet, dog ikke det, bandmedlemmerne stod på, var på typisk fiffig Kashmir-vis en smule skævt - før publikum brød ud i øredøvende jubel og klapsalver. Og sådan fortsatte de næsten uafbrudt den næste halvanden time, hvor Kashmir fyrede det ene glansnummer af efter det andet.

For Kashmir fortjener al den succes, de har fået de seneste år, inklusive gæsteoptrædener fra både David Bowie og Lou Reed. Kasper Eistrup er en fremragende sanger, guitarist og sangskriver, og de tre andre medlemmer - hvis navne: Mads Tunebjerg, Henrik Lindstrand og Asger Techau på finurlig vis fremgik af Eistrups T-shirt - er fortrinlige med- og modspillere. Live var de som vanligt velspillende, men tilpas løse i spillet, hvilket faktisk nærmest var en ekstra charme. Sætlisten lagde hovedvægten på gruppens seneste album ”No Balance Palace”, hvilket betød lidt mere guitarstøj end tidligere, og keyboardspiller Henrik Lindstrand havde lige så tit fingrene på strengene som tangenterne. Vi fik dog også godbidder fra gruppens bagkatalog, eller rettere sagt, de to forrige album ”The Good Life” og ”Zitilites”, hvor gruppen på nærmest forbilledlig vis fusionerer melankoli og melodi, mens de - som det har været tilfældet de senere år - forbigik de mere skæve og humoristiske sange fra deres to første album.

Det vil sige, i hvert fald indtil ekstranumrene, for her tog Eistrup & co. fusen på publikum, da de pludselig gik i gang med den velkendte intro til det 12 år gamle gennembrudshit ”The Story Of Jamie Fame Flame”. Dette fik begejstringen til at stige til nye højder, og der blev den, da kvartetten fortsatte med endnu en gammel sjældenhed, ”Vote 4 Dick Taid”. Og så lukkede og slukkede de med den smukke signatursang ”Rocket Brothers” og kunne notere sig endnu en sejr i regnskabet. Og det kunne publikum også.