Anmeldelse / Live / Søndag d. 02-07-2006 kl. 23:33

The Raconteurs
Roskilde Festival, Odeon,
søndag d. 2. juli 2006

Anmeldt af John Fogde
Foto: Mikkel Stenbæk

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Meget mere end blot et sideprojekt

+ Se hele galleriet

Hvert år diskuteres programplanlægningen heftigt, og der vil altid være brok over, hvilke scener de forskellige navne placeres på. Men selvom The Raconteurs overlappede med både Franz Ferdinand og Kaiser Chiefs, så virkede det allerede fra dag et som en fejldisponering af putte Jack Whites nye band på Odeon-scenen. Og som forventet var der pakket indenfor og langt uden for teltet med folk, der var spændte på at se The White Stripes-manden i nye omgivelser.

At kalde The Raconteurs for en supergruppe er nok at skyde over målet. Men den anden frontmand, Brendan Benson, har udgivet roste album i eget navn, og de to øvrige medlemmer spiller til dagligt i bandet The Green Hornes, der også har udgivet plader. Selvom det måske nok er White, der er bandets trækplaster, så virker det, som om det er Benson, der bærer den tungeste byrde, når det kommer til sangskrivningen. Så musikalsk lyder de faktisk som et kryds mellem Bensons solomateriale og 70’er-stenerrock (faktisk lidt a la Wolfmother, der spillede på samme scene tidligere på dagen).

På de første to sange bliver det også tydeligt, at vokaltjansen vil blive delt ligeligt mellem de to, hvilket også gør sig gældende, da ”Level” sparkes i gang som tredje nummer. Deres stemmer er tilpas forskellige til, at de bliver et interessant miks, og det klæder faktisk White at synge lidt mere poppet materiale (det skader heller ikke, at han her har en ganske dygtig trommeslager bag sig).

Allerede som fjerde sang kommer ”Steady, As She Goes”, der baseret på publikums reaktion må kaldes et decideret hit. Kynikere vil påpege ligheden mellem sangen og det gamle Joe Jackson-hit ”Is She Really Going Out With Him?”, men orignalitet er ikke, hvad The Raconteurs handler om. Det er tydeligvis et band sammensat af gode venner, der gerne vil fyre den af sammen, og det må man sige, at de også fik gjort. Benson og White duellerer på guitar, lægger et par coverversioner ind (”It Ain’t Easy” af Ron Davies, men gjort berømt af Bowie, og ”Bang, Bang” med Nancy Sinatra), og ser i det hele taget ud til at hygge sig helt enormt.

Sjovt går de af efter 45 minutter, men vender stærkt tilbage med ”Store Bought Bones”, ”Blue Veins” og en ret solid afslutning i form af den nye single ”Hands”.

Den nye kvartet, der stillede op til lejligheden med en keyboard-mand, havde tydeligvis masser af års erfaring og en solid bunke overskud at trække på, hvilket koncerten bar præg af. Faktisk havde de et godt styr på det tætpakkede telt, og med en ret solid plade i bagagen, så kunne de uden de store problemer levere en ret imponerende debut på Roskilde.