Anmeldelse / Live / Søndag d. 13-08-2006 kl. 12:09

Gavin DeGraw
Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival,
lørdag d. 12. august 2006

Anmeldt af John Fogde
Foto: Morten Rygaard www.mortenrygaard.com

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Vi fik, hvad vi kom for, men desværre ikke så meget mere

+ Se hele galleriet

Den amerikanske sangskriver Gavin DeGraw gik på scenen til tonerne af Johnny Winters' bluesguitar og hvinende teenagepiger lørdag aften på Bøgescenen i Skanderborg. Det var endelig blevet tørvejr, og det betød, at størstedelen af publikum havde taget opstilling foran festivalens største scene for at synge med på den altid kasketbærende sangers hits.

Og det må man sige de gjorde. Allerede som andet nummer fik vi ”Follow Through”, og den kunne folk fra første til sidste række hele vejen op af bakken synge med på. Senere fulgte ”Chemical Party”, der inkluderede linjer fra både ”Proud Mary” af Creedence Clearwater Revival og Sly & the Family Stone-sangen ”If You Want Me To Stay”.

Det er ikke svært at se tiltrækningen ved Gavin DeGraw. Han er charmerende på en renskuret amerikansk måde, og han har et par virkelig velskrevne popsange i sit arsenal, der kan få en hel festival til at synge med. Og så kan han, for nu at låne et udtryk, få æggestokkene til at spille maracas hos pigerne på de første rækker, når han sætter sig bag klaveret og synger en ballade. Problemet er bare, at mellem mandens tre store hits og et par af de bedre numre fra debutalbummet ”Chariot” skal vi igennem en stribe nye numre samt et par af de mindre interessante fra albummet, hvilket gjorde, at der var et par halvdøde passager undervejs.

Det er her, DeGraw på et mindre spillested ville have kunnet charmet sig igennem, så man alligevel var gået fra koncerten med en succesoplevelse. Men med et fuldstændig anonymt band i ryggen er manden en smule fortabt på en stor scene, specielt når han tager plads bag klaveret. Han var ude at kravle lidt på kanten af scenen, og gjorde da sit for at holde gang i folk. Men han er bedre til at fortælle anekdoter på et røgfyldt spillested end at lege Bono, så de store armbevægelser virkede undertiden en smule malplacerede.

Men heldigvis havde DeGraw er par esser, der kunne trækkes frem til sidst. Vi fik afslutningsvis singlen ”We Belong Together”, og så var det tid til en pause, inden de helt store hits kom på banen. Efter en lang intro fik vi ”I Don’t Wanna Be”, der er et rigtig stærkt popnummer, og som ikke overraskende blev modtaget med både jubel og fællessang. Sangen endte med, at DeGraw stod på flyglet og dirigerede folk med sin mikrofon, og så var det tid til endnu en kort pause.

Men den populære amerikaner dukkede naturligvis op igen og lukkede af med titelnummeret fra sit debutalbum, som han indledte med en omgang korsang med publikum. Der skal ikke herske tvivl om, at DeGraw leverede varen lørdag aften. Men med kun fem-seks rigtig gode sange i bagagen, så var der simpelthen for langt mellem snapsene, og derfor blev det undervejs en noget tam affære.