The Presidents Of The United States Of America, Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The Presidents Of The United States Of America: Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af John Fogde | GAFFA

Vejret satte også sit tydelige præg på den sidste dag på dette års festival, der i år vist bare skal kaldes Skanderborg og ikke Danmarks Smukkeste. Vandet stod ned i stænger, mens folk troskyldigt ventede på bandet med det utroligt lange navn, der havde haft problemer med kø på motorvejen, og derfor ikke kunne gå på til tiden. Det blev derfor til en ekstra ventetid på 45 minutter på trioen, der mig bekendt ikke har gæstet Danmark siden deres koncert på Roskilde Festival i 1996.

Få minutter inden bandet gik på tog regnen til, hvilket ellers burde have været umuligt, hvilket betød at der var to slags mennesker til koncerten. Der var dem, der fra begyndelsen overgav sig betingelsesløst til præsidenterne og festede og sang med under helt urimelige forhold i samtlige de 45 minutter koncerten varede. Og så var der kujonerne, der havde søgt ly under bøgetræernes kroner i et naivt forsøg på at holde sig tørre. Det var herfra jeg fik et gensyn med trioen, der ikke var synderligt forskelligt fra den koncert, jeg var til for ti år siden.

Bandet lagde ud med deres version af det gamle Buggles-nummer ”Video Killed The Radio Star” og forsatte med ”Kitty”, der åbner deres debutplade fra 1995. På grund af forsinkelsen var koncerten noget kortere end normalt, og derfor var hovedvægten af materialet naturligt nok hentet fra bandets gennembrudsalbum. Vi fik dog ”Highway Forever” fra gruppens fjerde reelle studiealbum ”Love Everybody” undervejs, hvor sanger Chris Ballew underholdt ved at spille solo på ”verdens mindste usynlige mundharmonika”. Inden da havde bandet allerede haft to fra publikum på scenen for at synge kor på ”Kitty”, og kombineret med sange som ”Lump”, ”Dune Buggy” og ”Peaches” er det ikke mærkeligt, at de første rækker havde det sjovt.

Der blev også tid til hittet ”Mach 5” fra opfølgeralbummet ”II”, og som afslutning fik vi en udvidet udgave af MC5-klassikeren ”Kick Out The Jams”, hvor vi fik bidder af Isley Brothers’ ”Shout” og ”Ace Of Spades” med Motörhead. Her kunne man jo så have overvejet om to coverversioner indenfor 45 minutter ikke var i overkanten og i stedet have spillet ”Tiny Explosions”, der trods alt var et mindre hit for dem tilbage i 2000.

Trioen, der til lejligheden havde skiftet Dave Dederer ud med Andrew McKeag, gav sig fuldt ud koncerten igennem, og måske var det egentligt til bandets fordel, at de kunne fyre en meget komprimeret koncert af, der derfor nærmest udelukkende bestod af sange, folk kunne synge med på. Men 45 minutter er ikke meget, og inkluderingen af to coverversioner virkede ret underligt, når de nu trods alt har udgivet fire albums plus det løse. Så selvom de første rækker elskede hvert et minut var det fra bøgetræernes ly lidt svært at overgive sig helt til et band, der levede højt på ti år gamle hits.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA