Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 14-08-2006 kl. 11:15

Lis Sørensen
RytmeHans, Danmarks Smukkeste Festival,
søndag d. 13. august 2006

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Michael Boe Laigaard
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Velspillede, nedbarberede og latin-inspirerede versioner af nyt og gammelt

Det er ved at være nogle år siden, Lis Sørensens plader toppede hitlisterne, men den i dag 51-årige sangerinde har stadig et pænt og trofast publikum, der var troppet forholdsvis talstærkt op til middagskoncerten på fjerdedagen af den regnvåde festival.

Lis Sørensens seneste album, ”Con Amor”, er temmelig latin-inspireret, og ånden var bibeholdt på Skanderborg, hvor Sørensens orkester blandt andet stillede op med spansk guitar og alsidigt slagtøj. Således blev vi straks taget med til varmere himmelstrøg på åbneren ”Paseo Con Amor” og blev dér på opfølgeren, en ganske velarrangeret, nedbarberet latin-version af titelnummeret fra Sørensens bedst solgte album, kæmpehittet ”Hjerternes Sang” fra 1989. En sang, hvor Lis Sørensens på én gang stærke og hæse stemme viste sig i al sin pragt – hun kan stadig holde en tone i 10 sekunder uden problemer.

Således fortsatte koncerten nærmest skiftevis med nye sange og gamle hits, alle leveret i nedbarberede, mere eller mindre latinoficerede versioner, hvor fraværet af keyboard og egentlige trommer gav et enkelt og luftigt lydbillede. Gamle Sørensen-sange som ”Verden Er I Farver”, ”Indtil Dig Igen”, ”Mine Øjne De Skal Se” og selvsagt den i forvejen tropisk klingende ”Tæt På Ækvator” egnede sig fortrinligt til denne behandling, men Sørensen havde da også et særdeles erfarent og velspillende orkester i ryggen med blandt andre Poul Halberg fra hedengangne Halberg/Larsen og Jonas Krag (Lars H.U.G., Randi Laubek, Søs Fenger med flere) på guitar og Jette Schandorf (eks-News med flere) på bas.

Sangene fra Sørensens seneste album hører ikke til hendes stærkeste til dato, men de kom faktisk bedre til deres ret live end på den til tider lidt overproducerede cd, og kun Julio Iglesias-fordanskningen ”Kun Os To” fra forgængeren ”Nærvær Og Næsten” faldt igennem, men nu er undertegnede altså heller ikke helt så stor Julio-fan, som Lis Sørensen erklærede sig undervejs i koncerten. Og så kan man undre sig over, at hun slet ikke gav sit måske største hit til dato, ”Stille Før Storm”, fra Sebastians kulturkanoniserede album ”Stjerne Til Støv”.

Med andre ord en ganske hyggelig og tilpas blid middagsvækning, og så skal vi tilsyneladende ikke regne med, at Lis Sørensen går på pension lige foreløbig. I hvert fald var hendes sidste ord til publikum: ”Vi er først lige begyndt”.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

SØrensen Lis: Hjerternes Sang
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
SØrensen Lis: Vis Dit Ansigt
Kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Sørensen, Lis: Dejlige Danske
Kr. 79,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

Lis Sørensen M. Band
Torsdag d. 01-03-2012 kl. 20:00
Industrien
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen
Lørdag d. 03-03-2012 kl. 20:00
Ribelund festsal
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen
Torsdag d. 15-03-2012 kl. 20:00
Amager Bio
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen
Fredag d. 16-03-2012 kl. 20:00
Portalen
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen
Lørdag d. 17-03-2012 kl. 20:00
Kulturforeningen Fabrikken
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen - Lis Sørensen M. Mad
Lørdag d. 17-03-2012 kl. 20:00
Kulturforeningen Fabrikken
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen - Lis Sørensen - Mad Only
Lørdag d. 17-03-2012 kl. 20:00
Kulturforeningen Fabrikken
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen Med Band
Fredag d. 23-03-2012 kl. 20:00
Montra Hotel Sabro Kro
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen - for Kærlighedens Skyld
Fredag d. 25-05-2012 kl. 20:00
Stubhuset
Køb billet via GAFFA Live
Lis Sørensen
Søndag d. 28-10-2012 kl. 19:30
Musikteater Baltoppen
Køb billet via GAFFA Live