Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD / Søndag d. 20-08-2006 kl. 17:17

Jab Mica Och El
ABC Hej Im Cola

Ache Records / www.acherecords.com | Udkom 21. august 2006
Anmeldt af Jakob Rosenbak
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Legesyg, livsglad og inspirerende hybrid af folk og electronica fra DK-duo

Det er ikke blot den lidt absurde collage på coveret af Jab Mica Och Els debutalbum, der leder tankerne hen på DAT politics og Goodiepal/Mainpal Inv. ABC Hej Im Cola's indhold lander også et sted mellem de to. Pladen splejser Goodiepals alternative folk-tronica med DAT politics’ skæve pop-appel og kunne let være endt på sidstnævntes Skipp Records. Den danske duo, der består af Jacob Nielsen og Michael Mørkholt, leverer med hjælp fra et lille hold venner en unik og legesyg debut, som bugner med sjove lyde, naivistiske melodier og en smittende livsglæde. Elektronik, enkelte forskruede stemmer og instrumenter som blokfløjte, akustisk guitar, valdhorn og xylofon kombineres uproblematisk af Jab Mica Och El, og ligesom deres navn og debutens titel begge er anagrammer for de to medlemmers fornavne, har de også omarrangeret regelsættet for moderne electronica. De ti numre præges af en lethed og idérighed, det er umuligt at ignorere og efterlader én i godt humør. ABC Hej Im Cola er en af årets mest spændende og inspirerende danske udgivelser.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.