
B.B. King
KB Hallen, København
| GAFFAs anmeldelse: | 5 stjerner | |
| Læserne synes: |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Rørende og værdig afsked med Kongen af Blues
Foto: www.ryming.dk
B.B. King alias Riley B. King eller Blues Boy King er blevet hele 80 år gammel, og der går ikke længe, før han runder de 81. Nu er den levende legende draget på sin ”final tour”, efter at have lavet musik siden engang i slutningen af 40'erne (!)
KB Hallen var det eneste sted i Danmark, man havde mulighed for at opleve ham denne sidste gang, og derfor var de ca. 3000 billetter til koncerten også revet væk.
Denne aften var europæisk turnépremiere. Kynikere vil måske kalde det en opvarmningkoncert til den miniturné i Tyskland, som B.B. King og band påbegynder i Berlin d. 7. september.
Instrumental introduktion
Uanset hvad, så er 80 år mange år, når man er musiker. Ja, selv de unge gutter i Rolling Stones – som B.B. i øvrigt opvarmede for i 1969 – kan ikke følge med her alders- og erfaringsmæssigt. Så i åbningen af koncerten, inden det rigtige hovednavn kom på scenen og tog plads i sin stol, var det derfor nødvendigt med 20 minutters instrumental introduktion.
Men det gjorde såmænd ikke så meget, for den jazzede blues-jam, man blev budt på af ”B.B. King’s Blues Band”, blev udført i ganske sublim stil ned til mindste detalje. Det otte mand store ensemble, der koncerten igennem bakkede veteranen op, bestod af en konventionel kvartet (guitar/bas/trommer/keyboard) samt fire ekstra mand på blæsere, som kom på scenen, når der var brug for en grandios prik over det musikalske i.
Da B.B. så endelig blev præsenteret, og nærmest hoppede ind på scenen, ville publikums jubel næsten ingen ende tage. Og man forstår det, for den store mand fortjener al respekt som en af de sidste af de helt store bluesmænd, der stadig er i live.
Kvindecharmør og trussetyv
Manden med guitaren, som han kalder Lucille, udstråler stadigvæk en utrolig livsglæde på trods af sin alder, og de skavanker, der uundgåeligt følger med. Som han indledte med at sige efter ”Why I Sing the Blues”: ”Some of you people may think, ’oh, B.B. can’t stand up and play his guitar anymore’, and I say, ’You’re damn right I can’t, my knees don’t work anymore, my back doesn’t work anymore and my head isn’t too good either!”
Dette var blot en af mange jokes denne aften, hvor B.B. også fik bevist, at han stadig er lidt af en kvindecharmør og trussetyv, selvom den slags – gennem hans liv – har ført til hele 14 børn.
Vi fik et godt råd med, efter at manden havde givet den lidt for meget gas til det rockede nummer, ”When Love Comes to Town”, som Bono og U2 i sin tid skrev til B.B.: Som 80-årig skal man ikke shake noget for meget; det skal man lade kvinderne om. ”Alt, man ryster, går i stykker, men der er også en del af mig, der er gået i stykker med alderen, uden at jeg har rystet den”, som det så smukt hed.
Det blev til megen snak, faktisk mere snak end guitarspil, men publikum var fint underholdt af manden på scenen. Som han selv – med en hvis galgenhumor – sagde, så var han i forvejen ved at "tabe spillet", og han ville alligevel ikke nå at læse kritikken i aviserne i morgen.
When I leave this time, I won’t be back no more
Når det ikke var sit-down comedy, der kom fra scenen, så var det medrivende musik. Jimmie Davis-klassikeren ”You Are My Sunshine”, som blev dedikeret til alle salens smukke kvinder, ledte til massiv fællessang: ”I can’t see you so well, but I can damn well hear you!”, sagde Bluesdrengen fra scenen.
En publikummer på forreste række havde medtaget et skilt påskrevet en bøn om at få en autograf plantet på sin guitar, og det ønske blev den heldige skiltemand lovet opfyldt live fra scenen, mens B.B. forklarede at han – trods alt – godt kunne se ned til et skiltet fire meter fremme.
I slutningen af koncerten, blev der hentet sikre stik hjem med ”Key to the Highway”, hvis linjer ”Give me one more kiss before I go/’Cause when I leave this time, I won’t be back no more” pludselig gav helt ny mening. Men også ”Rock Me Baby”, i særdeleshed ”The Thrill Is Gone” og den afsluttende ”Guess Who” fungerede perfekt.
Det var et rørende og værdigt farvel fra den store, aldrende og sukkersygeplagede, men livsglade mand; for megen snak eller ej.
-
Band Of Horses og FigurinesVoxHall, Århus (Live)
-
Ozzy OsbourneMessecenter Herning (Live)
-
Arcade FireTempodrom, Berlin (Live)
-
VengaboysRidehuset, Århus (Live)
-
The DeSoto Caucus feat. Howe Gelb, Agnes Obel og Mark LaneganVoxHall, Århus (Live)
-
Jimmy EdgarXXX (CD)
-
Katy PerryTeenage Dream (CD)
-
ImagoElectric Boogie Cannibal (Demo-cd)
-
TarasDemo (Demo-cd)
-
Lars H.U.G.Train, Århus (Live)




Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!