Stærke og stærkt bevægende tusmørkesange fra rødhvid duo

Tidligere på året udsendte I Got You On Tape et album, som betog store dele af kritikerstanden med en melodiøs, ofte 60’er-farvet musik og en vokal, der lænede sig op ad gamle David Bowie. For mig var udspillet en udmærket, men også noget frustrerende oplevelse, der nok var vellydende, men samtidig sært uforløst. Nu er mine ydmyge bønner om mindre Bowie og en mere americana-funderet sangskrivning imidlertid blevet hørt i frontmand Jacob Bellens' andet bandprojekt. I Murder har den vemodsfulde stemme nemlig fundet ind til sit helt eget selv, og de mørkt strømmende melodier er iklædt en lavmælt, organisk og 70’er-klingende klangdragt. Og via blandt andet cello, trombone, banjo og glockenspiel er det lykkes Bellens, hans medsammensvorne Anders Mathiasen samt en stribe gæster at fremspille den bedste neo-folk, jeg har hørt i lange tider. De stort set trommeløse tusmørkesange er ganske enkelt stærke og stærkt bevægende, og hører man til dem, der kun køber et par plader om året, så lad dette være den ene – eller måske endda dem begge.