Kelis var her desværre uden The Neptunes

Kelis har helt frigjort sig fra sine tidligere mæcener aka The Neptunes. De har igennem længere tid været kreativt uenige; skal vi gætte på, at to store egoer har kollideret mere end én gang … I think so! Nåh, men det giver Kelis muligheder i helt andre retninger, og dem har hun taget ved at bl.a. indkalde en stribe nye legevenner. Det var fejl nummer 1, fejl nummer 2 var at sige: ... and let there be gøgl! Og det var der så. Hvor albums som f.eks. Wanderland var totalt gennemarbejdede fra A-Z, så udmærker Kelis Was Here sig ved at være det totalt modsatte. Albummet stikker i 100 forskellige retninger, fra Max Martin-junk, over salsa merengue-pis, til udtalt Neptunes-plagiat. Selvom Kelis gennem sin sangskrivning desperat prøver at holde sammen på tømmerflåden, Circus er et lyrisk højdepunkt, så falder planke efter planke af. Snorene, der redder hendes liv, er bl.a. de helt eminente Blindfold Me og Goodbyes. Vi har ret til at kræve meget mere af Kelis end middelmådighed.