Anmeldelse / Live / Lørdag d. 16-09-2006 kl. 19:24

Jacob Faurholt And Sweetie Pie Wilbur
Studenterhus Århus, Pop Revo 06, Århus,
torsdag d. 14. september 2006

Anmeldt af Pelle Sonne Lohmann
Foto: Rasmus Karlsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fantastiske fremskridt for frydefuldt alsidigt Århus-band

+ Se hele galleriet

For katten, hvor sker der bare ting og sager i musikkollektivet Sweetie Pie Wilbur, der er spundet omkring sangeren og sangskriveren Jacob Faurholt, som oprindeligt optrådte på solo-manér, men som nu nyder godt af en hel stak formidable musikere, der alle lader til at have en nøjeregnende kompetent, men også herligt skæv tilgang til tingene.

Aldrig før har undertegnede oplevet sekstetten på så folkrocket vis og med så kolossalt et musikalsk overskud, som det er tilfældet denne torsdag aften, hvor et par af repertoirets nyklassikere som eksempelvis ”Black Building” bliver luftet side om side med spritnye sager, der efter alt at dømme vil være at finde på ensemblets snarligt kommende album-opfølger til den pænt modtagne og bestemt hæderlige ”Queen Of Hope”.

Der er fortsat tale om et umiddelbart kaotisk virvar, når Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur indtager scenen med gruppens farverigt spontane facon, der byder bandmedlemmerne at skifte (ofte relativt eksotiske) instrumenter i tide og utide, og indtrykket af et helt særegent pulserende orkester bliver blot forstærket af det nu mere råt rockende udtryk. Ganske vist er der stadig plads til de tyste øjeblikke, hvor tankerne får råderum til at suse vidt omkring og nå sjældent besøgte afkroge, men selv i disse kompositioner har man peppet instrumenteringen op, og det fungerer aldeles blændende.

På vokalfronten er det decideret frydefuldt, som samtlige seks åbenlyst mestrer det rent flerstemmige, og helt overlegent forrygende bliver det, når de alle stemmer i på samme tid; det er berusende, og vi vil have mere. Jacob Faurholt selv er fortsat et lidt indesluttet omdrejningspunkt, men selv om det revitaliserede, meget vitaminfyldte Jakob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur måske nok byder en anderledes udadvendt facon, gør det ikke spor med denne tænksomme tilbageholdenhed, når manden er omgivet af så ildspruttende kolleger som eksempelvis Kasper Schultz, der bag trommerne er en afsindig, ja nærmest manisk udgave af Levon Helm fra The Band. Skønt.

Violinerne snurrer lifligt, trommerne bankes bastant, men også minutiøst præcist, bassen gynger særdeles velspillet, klaveret lefler momentant, og minsandten om ikke også fløjter og mundharmonikaer bidrager klart og konstruktivt. Vi har virkelig fat i noget her, for ikke bare er potentialet naturligt mangfoldigt – man efterlever det saftsuseme også, og der er næppe noget så forløsende, som når netop potentiale indfries.

Første halvdel af koncerten var noget nær ekstatisk vellykket, mens anden halvdel faldt en lille bitte smule i niveau, men det skal ikke hindre hverken hoppet fra tre til fem stjerner (i denne anmelders regi) eller forventningens glæde forud for den næste skive.