Bryan Adams
Messecenter Herning

24 sange og ikke ét kedeligt øjeblik. Det vidner lidt om, hvor imponerende en sangskriver og underholder Bryan Adams er, for det kræver sin mand at holde en 2 timer lang koncert kørende i en konstant opadgående kurve, når startpunktet i sig selv er imponerende højt.

For undertegnede virkede det som en sjældent velopbygget koncert i tre akter, hvor første akt, i form af de første otte sange, blev brugt til at skabe en fælles sfære, med solide hits som "Somebody", "Can’t Stop This Thing We Started" og "Back to You".

Her kunne man som publikum få bekræftet, at den her mand (inklusive band) virkelig er topprofessionel og kan sit kram, mens Adams omvendt havde mulighed for at se publikum an. Der var ganske vist ikke den store kant i det, ligesom publikum heller ikke var helt oppe at ringe endnu, men var koncerten fortsat i det gear hele vejen, så havde undertegnede stadig vurderet den til et lille 4-tal.

Anden akt begyndte, da de første toner af "Summer of ’69" lød. Man hører tit om bands, der med tiden begynder at hade deres hits, men for en mand som Bryan Adams tror jeg faktisk, det modsatte er tilfældet, for med den sang hæves publikums engagement med 120 procent, hvilket er en enorm magt under en koncert.

Med "Summer of ’69" blev det generelle indsatsniveau således hævet betragteligt, især for publikums vedkommende, og i denne anden akt leverede bandet fantastiske versioner af "It’s Only Love", "Heaven" og ikke mindst "When You’re Gone", hvor Adams, vanen tro, hev en pige fra publikum på scenen for at synge med – i den sammenhæng fortjener en charmerende Katrine (hvis ikke hukommelsen svigter) en kæmpe ros for at være med til at højne oplevelsen endnu mere – godt sunget og godt gået!

Den ordinære koncert sluttede efter "The Only Thing That Looks Good on Me Is You", og herefter leverede Bryan Adams hele syv ekstranumre – de første tre med band og så fire alene, og det var under de fire sidste sange, at tredje akt udfoldede sig. For selvom Bryan Adams med band er en fantastisk oplevelse (specielt scenesamspillet mellem Adams og hans tro følgesvend, guitarist og korsanger Keith Scott), så er Adams med en halvakustisk guitar og en usvigeligt sikker røst noget helt for sig. Intensiteten blev derfor, utroligt nok, hævet yderligere, da Adams var alene på scenen, og man kunne høre publikum synge med på specielt "Please Forgive Me" og "All for Love", der var allersidste sang.

Alt i alt må undertegnede konstatere, at det var en særdeles veloplagt koncert, leveret af en mand, som trods utallige koncerter og album stadig er vedkommende og i konstant kontakt med publikum. Musikalsk set satte han og bandet stort set ikke en fod ved siden af, men de formåede stadig at komme langt ud over scenen med et varmt glimt i øjet – som for eksempel i "Best of Me", det sidste ekstranummer med bandet, hvor Adams gik helt ned til publikum og gav kram til næsten hele forreste række, mens han tog billeder og sang med samtidig.

Fantastisk indsats af Bryan Adams og co. - seks stjerner blev overvejet, men den sidste bliver dog gemt, til han kommer næste gang og forhåbentlig spiller i tre timer i stedet for to, så der bliver tid til en fjerde akt.