The Cure
The Top (Deluxe Edition)
Fiction |
Udkom 2. oktober 2006 | GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Genudgivelse af et Cure langt fra toppen
Store dele af The Cures bagkatalog bliver i disse år genudgivet i såkaldte Deluxe-udgaver bestående af det oprindelige album remastered og udvidet med en bonus-cd med demoer, sjældne optagelser etc., alt sammen leveret i en formfuldendt boks med udførlige noter. Nu er turen kommet til The Top, der oprindeligt så dagens lys i 1984. Et album, som af kritikere og fans ofte har haft status som en af The Cures mere anonyme udgivelser og som en slags overgang mellem på den ene side den mørke trilogi bestående af Seventeen Seconds, Faith og mesterværket Pornography og på den anden side de mere lyse og alsidige Head On The Door og Kiss Me Kiss Me Kiss Me. Og genudgivelsen rokker ikke meget ved den position. The Top indeholder ganske vist gyldne øjeblikke som den snerrende, aggressive åbner Shake Dog Shake, den sværmeriske up-tempo-sang Birdmad Girl og ikke mindst den hjerteskærende The Caterpillar, albummets enlige single, hvor Robert Smith besynger den let forgængelige skønhed så smukt som sjældent hørt i Cure-sammenhæng på en næsten børnesangs-enkel melodi. Også den mørke, orientalsk klingende Wailing Wall om et besøg i altid spændingsfyldte Jerusalem markerer sig positivt, men de resterende seks numre er The Cure på det jævne og næsten kan beskrives som "melodierne, der blev væk", selvom nogle finurlige keyboardtemaer af og til dukker op på sangene. Numre, der ikke rigtigt kan finde ud af, om de skal være deprimerede eller opmuntrende og lander et udefinerbart sted midt i mellem. Måske skyldes den manglende fokusering, at albummet reelt næsten er et solo-album fra Robert Smith, idet de fleste andre bandmedlemmer enten var blevet fyret (af Smith), var gået selv eller, som keyboardspilleren Lol Tolhurst, var indisponible grundet umådeholden druk.
Cd 2 består af en række demoer til både sangene på albummet og en række andre, mindre kendte Cure-numre fra perioden 1982-84 samt et par liveindspilninger. Absolut noget, der kun har interesse for fans, selvom det da er sjovt at høre Robert Smiths synge improviseret vrøvletekst i sange som Birdmad Girl og The Caterpillar. The Cure var langtfra på toppen på The Top.












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.