Anmeldelse / Live / Torsdag d. 05-10-2006 kl. 11:23

Marybell Katastrophy
Øst For Paradis, Århus,
onsdag d. 4. oktober 2006

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: Toke Hage

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Marie Højlund fortsætter, hvor Tiger Tunes slap – nu med skønsang og mere elektronik

+ Se hele galleriet

Billeder: Toke Hage

Hvad skete der egentlig med Tiger Tunes? Den skæve århusianske lo-fi-elektro-pop-rock-gruppe meddelte sidste år, at den besluttede sig for at holde på ubestemt tid – ironisk nok kort efter at have fået en lukrativ europæisk pladekontrakt med det ansete tyske selskab V2. Men nu rører medlemmerne på sig igen. Tre af dem er gået sammen i gruppen Beta Satan, og en fjerde, keyboardspilleren og korsangeren Marie Højlund, har startet sit eget band, Marybell Katastrophy. Oprindeligt en engangsforestilling, men gruppens første koncert – på Klub Sanz-festivalen på VoxHall i juli – blev så stor en succes, at den besluttede sig til at fortsætte. Og denne aften var det så blevet tid til Marybell Katastrophys fjerde koncert, nu en sid-ned-koncert i Øst For Paradis' smukke biografsal.

Og man kan tydeligt høre Marie Højlunds Tiger Tunes-fortid i Marybell Katastrophy. Igen møder såkaldt rigtige instrumenter elektronik, og iørefaldende passager støder ind i skæve indfald, men der er dog skruet op for keyboardene og de elektroniske lyde, trommerne er erstattet af en maskine, og tempoet er sat ned – og så har leadvokalen skiftet køn. Humoren og smagen for tøjdyr er den samme – Tiger Tunes optrådte ofte med en kæmpe pap-tiger på scenen, mens Marybell Katastrophy havde opstillet hundredvis af sammensyede bamser hen over scenen – sådan! Og tilmed flere på biograflærredet, der også viste billeder af blandt andet en gås og et vinterdekoreret grantræ, som dog virkede lidt tilfældige i sammenhængen.

Marie Højlund betjente både guitar og keyboard, og hun er i besiddelse af en ganske smuk og sensuel stemme, som teknisk set er noget bedre end hendes gamle Tiger Tunes-kollega Kåre Hansens. Samme Kåre var i øvrigt gæst på et enkelt nummer denne aften, hvor også den lokale crooner Jonas Thejsen – der næsten når op på siden af Claus Hempler og synger i snart albumdebuterende Ehlers/Thejsen – gav sit besyv med på en enkelt sang, mens en harmonikaspiller ved navn Christina ligeledes faldt smukt ind på et par sange. Der var dog ingen fare for, at det hele blev for pænt og poleret, for Marybell Katastrophys sange er fulde af musikalske pruttepuder i form af dissonante akkorder og ditto instrumentalpassager, ligesom Marie Højlund og den ligeledes ganske velsyngende kor- og til tider lead-sangerinde og bassist Maria Timm af og til kastede sig ud i nogle (bevidst) ganske skæve vokalharmonier og -disharmonier. Et helt igennem originalt musikalsk udtryk, som måske kunne minde en anelse om den amerikanske pigeduo Coco Rosie eller svenske The Knife, hvis man absolut skal finde sammenligninger, men ellers er Marybell Katastrophy ganske egensindige – og tak for det. Jeg glæder mig til at høre mere.