Anmeldelse / Live / Fredag d. 06-10-2006 kl. 10:40

Ghostface
Aarhus Took It, Train,
torsdag d. 5. oktober 2006

Anmeldt af Jacob Haaning Andersen
Foto: Morten Rygaard www.mortenrygaard.com

GAFFA		2 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Ghostface Killah fra legendariske Wu-Tang Clan gik på scenen i Århus – og skuffede

+ Se hele galleriet

Århus Took It havde nok en gang på forunderlig vis lokket et stort amerikansk hiphopnavn til Århus. Og de findes ikke meget større end Ghostface A.K.A Tony Starks, Pretty Tony eller et af han utallige andre aliaser. Både kommercielt og kunstnerisk er han et af de største navne, hiphopindustrien kan tilbyde. Og han var altså i Århus en torsdag aften i det tidlige efterår 2006.

Med ham var en gruppe af backuprappere, som kom på scenen før giraffen selv. De spillede et par numre, og det trak lidt ud, før Ghostface med rød kasket og en grå hættetrøje kom ind på scenen i gadedrengeløb og entrerede scenen med de, efterhånden, mange rappere. Men dér var han så, og publikum var tændte. Det pakkede Train var tydeligt spændt. Arme blev hævet og sænket i takt med beatet, mens hoveder blev nikket i ditto.

Ghostface viste tidligt i sin karriere, at han kunne stå på egne ben. Efter gennembruddet med Wu-Tang og hans medvirken på Reakwons klassiker ”Only Build for Cuban Linx” begyndte Ghost at levere det ene gode album efter det andet til de sulte hiphopmasser. Og Ghostface er en rapper, som tåler at stå for sig selv. Han kan ganske enkelt rappe, som kun få kan det. Og det viste han da også på Train, men bare ikke nok. I de numre, hvor Ghost selv skulle være den dominerende rapper, fyldte han simpelthen ikke nok. Backuprapperne rappede ind over hver en linies afslutning og gav ikke mulighed for at høre den ellers så karakteristiske skingre stemme, som Ghostface er blevet velsignet med. Hans talent og hans stemme viste sig dog i glimt. På det fantastiske klynkenummer ”Holla” lå Ghostface Killah på ryggen på Trains scene, mens han peb fabelagtigt hen over Delfonics-beatet og gav os alt, hvad han havde i sig. Pludselig stod han op igen. Og Ghostface, som altid har gjort en ære ud af at ikke være ligesom de andre, var så meget som de andre. Efter at have æret mindet om sin døde ven ODB (må han hvile i fred) gik han videre til at bede de få kvinder, der var til koncerten, om at komme op på scenen. Det begyndte så småt at tynde lidt ud i publikum. Og da lyden gik i koks og der mest af alt bare kom støj op fra scenen, tyndede det mere og mere ud, mens spredte buhråb kunne høres, og de, som blev tilbage, begyndte at snakke med deres sidemænd. Pludselig var Ghostface Killah væk, og koncerten var slut.