Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Søndag d. 08-10-2006 kl. 19:43

Static & Nat Ill
Aarhus Took It, Train, Århus,
fredag d. 6. oktober 2006

Anmeldt af Jacob Haaning Andersen
Foto: Morten Rygaard www.mortenrygaard.com
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fin præstation af de to århusianske hiphophelte

En MC og en DJ. Static & Nat Ill leverede en solid live-præstation fredag aften til Århus Took It. For en mand der, som mig, har svært ved at stege sin bacon og varme sin leverpostej samtidig, er det ganske enkelt utroligt at se Static bag sine pladespillere. Han suser frem og tilbage, hans arme bevæger sig i et utroligt tempo og i alle mulige forskellige retninger. Hans overskud er fantastisk; det, han laver, det, som så få mennesker kan gøre lige så godt som ham, det ser simpelthen så let ud.

Static leverer små tekstbidder, som Nat Ill svarer på, hele tiden lige på sekundet; ingen tøven eller dårlig timing. Men Nat Ills svar er ikke rettet mod pulten bag ham. Han svarer til publikum, der svarer igen enten med råb eller bouncende arme.

Publikum kommer for alvor ind i koncerten efter cirka 20 minutter. På det eminente "The Real" hopper publikum om kap med sig selv, imens Nat Ills stemme på det halvdystre nummer ligger helt perfekt. Og han kan rappe på engelsk. De første 20 minutter gik med korte brudstykker af duoens repertoire. Og publikum var ikke helt med. Men her på det første rigtige nummer kommer den energi, som de to mænd på scenen har så meget af, også ind i publikum.

Der er meget energi og meget intensitet i Nat Ills stemme. Han lægger alt i hver evig eneste linje. Teksterne handler om hiphop på den måde, som Nat mener er den rigtige og andre ting i den dur. Når pladen sættes på derhjemme, kan det blive en smule kedeligt fra tid til anden med det meget ensidige tektsunivers. Det er dog ikke et problem til en koncert, hvor det
ganske enkelt handler om at lave en fest. Eller som Nat Ill spørger publikum i starten af showet: ”Er I klar til at feste, fyre den af og have det sjovt?” Det var publikum fredag aften på Train. Men til tider virkede det til, at publikum måske kender Static & Nat Ill lidt for godt, og har set dem måske en gang for meget til for alvor at blive revet med af gruppens ellers fantastiske energi og talent.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.