Hvem har tisset på Ludacris’ sukkermad og tvunget hans forkerte ben ud af sengen?

Ludacris har længe siddet uforstyrret på sin southern-trone. Men på det seneste har især T.I. og Young Jeezy bejlet kraftigt til titlen. Dog har Luda hele tiden haft den fordel, at hans image og rim var umådeligt mere mainstream. Humor er kodeordet, og det er, hvad Luda har bygget sin karriere på. Ikke gøgler-humor, men straight up sjov i gaden med et glimt i øjet. Det er, hvad man forventer fra Ludacris, og det er manglen på det, der skæmmer Release Therapy kraftigt. På sit sidste album åbnede Luda lidt mere for den seriøse afdeling, og det komplementerede den sjove side helt fint. Denne gang er der mere af den seriøse side, og det er okay. Både Tell It Like It Is og især bangeren War With God er god anti smiley-face; problemet er, når han prøver at finde smilet frem. For det er blevet en prøvelse at høre på Luda, der helt tydeligt ikke har det rigtigt sjovt længere, og hvis han har, så projicerer han det godt nok ikke. Tør som knækbrød og kold som januar … hvad skete der, Luda?