Mercenary
med Clonecircle og Engel, VoxHall, Århus

Aftenen startede med albumaktuelle Clonecircle, som spillede et gotisk mix af genrer. Ét øjeblik lød de som Paradise Lost anno "Icon", og det næste som Him med et ordentligt skud fræs i pedalerne. Men hvorfor de valgte at bruge deres sparsomme opvarmningstid på at spille en ligegyldig udgave af Depeche Modes "A Question of Time" forstås dog ikke. Så mange bands har spillet DM bedre før.
(3 stjerner)

Næste band, Engel, bød ikke på noget nyt. Formularisk ”råb i vers, sang i omkvæd” svensk metal. De spillede efter sigende en glimrende koncert som opvarmning for Trivium og Arch Enemy i Pumpehuset. I dag var det dog ikke langt over talentkonkurrenceniveau. Måske havde de en dårlig dag?
(2 stjerner)

Hovednavnet Mercenary gjorde sådan set alting rigtigt. Fuldt koncentrerede kom sekstetten på scenen og trykkede den af. Efter tre sange fra det nye album, "The Hours That Remain" blev det dog tydeligt, at bandet først for alvor kom til deres ret med sangene fra deres sidste album, "11 Dreams".

Ikke at sangene fra "The Hours..." på nogen måde er underlegne; det viste sig bare, at de gamle, mere brutale sange egnede sig bedre til at varme det lidt talsvage publikum op.

Det tekniske niveau kan ingen sætte en finger på, og lyden var også glimrende. Tætte guitar-riffs, svævende keyboard-flader og til tider trestemmige vokal harmonier, med forsanger Mikkel Sandagers knivskarpe vokal i fokus, er alt sammen ting der gør sig godt til Mercenarys episke heavy metal.

Bandet opnåede, deres velkomponerede sange til trods, dog aldrig for alvor at få seriøst greb i publikum, og da de nåede sidste nummer, var der da også lidt tvivl om, hvorvidt der egentlig var brug for det encore, som de trofaste få dog fik.

Som nævnt gjorde Mercenary alting rigtigt, men de var aldrig i fare for at blæse taget af hytten. Gavmilde fem små stjerner kan det blive til, for en virkelig god teknisk og engageret præstation. Men når man ser på publikums-fremmødet, kan man kun håbe, at VoxHall blot et skridt mod det store udenlandske marked, som de åbenlyst fortjener. Og så gav de i øvrigt undertegnede bedre samvittighed over ikke at nå Maiden i Aalborg; hvis en århusianer ikke kan se metal i Ålborg, er det rart, at Aalborg sender god metal til Århus.