Anmeldelse / Live / Søndag d. 29-10-2006 kl. 02:37

Bruce Springsteen
med The Seeger Sessions Band, Parken, København,
lørdag d. 28. oktober 2006

Anmeldt af Michael Bødtkjer
Foto: Kristoffer Amlani Ulbak

GAFFA		6 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Folk(e)fest i Parken. Bossen forenede generationer og historiske tidslinjer i en energiudladning af de helt sjældne.

+ Se hele galleriet

Havde en modig musikjournalist for blot et års tid siden fremturet med påstanden om, at Bruce Springsteen med indspilningen af et par håndfulde i større eller mindre grad klassiske folksange ville opleve sin karrieres anden ungdom (ikke at han nødvendigvis havde brug for en sådan), så ville vedkommende givet vis været blevet skydeskive for en ikke ubetydelig del morskab i redaktionslokalet. Men faktum er ikke desto mindre, at The Boss med udgivelsen af ”The Seeger Sessions” har fået en enorm respons fra både kritikerne og den pladekøbende offentlighed, og aftenens koncert i Parken øjensynliggjorde, at Springsteen med sin genfortolkning af nogle af folkgenrens ”traditionals” formår at finde frem til en universel kerne i musikken og formidle den, så den når helt ud til publikum og forplanter sig til i den enkeltes sind og nervesystem.

Med opbakning fra sit 16-mand-store håndplukkede orkester af fra ende til anden fremragende musikere fra folkmiljøet, begav Springsteen sig i aften således ud i en to timer og femogtyve minutter lang tour de force, der var centreret omkring numrene på Seeger-albummet, men som også indeholdt flere indslag fra Springsteens omfattende bagkatalog samt en række andre numre hovedsageligt hentet inden for folktraditionen. Den umiddelbare spilleglæde, som gør Seeger-albummet til en så fin og unik oplevelse i dagens strøm af (over)producerede udgivelser, var heldigvis ikke gået tabt i den efterhånden ganske lange række af koncerter, som bandet har givet rundt om i verden. Med Bossen i front kastede orkestret sig således ud i den ene fremragende fortolkning efter den anden, og det ekstremt høje tekniske niveau og det frit flydende, men præcise sammenspil forenet med et enormt engagement og overskud på scenen løftede koncerten til et luftlag, som kun få har det privilegium af nå.

Derudover fik Springsteen også på alle måder understreget sine store evner som sanger, fortolker og entertainer. Den 57-årige sanger gryntede, hylede, brummede, skrålede, brølede, skramlede og sang sig igennem det vidtforgrenede udvalg af numre, og formåede hver eneste gang, at finde en ryst (og en mine), der passede til den enkelte fortælling. Dertil blev han på fineste vis bakket op af sit band, der talte en række glimrende sangere, og sammen havde de tydeligvis en yderst fornøjelig aften på scenen, og den løsslupne stemning forplantede sig også til publikum, der kun kunne være skuffede over, at koncerten altså måtte have en ende.

Skal man pille nogle højdepunkter ud af aftenens koncert, kommer man i hvert fald ikke uden om numre som ”Eyes On The Prize”, ”Jesse James”, ”Mrs. McGrath” og ”Jacob’s Ladder” alle hentet fra Seeger-albummet. Men også de to numre fra Springsteens seneste ”egen” udgivelse – nemlig titelsangen ”Devils & Dust” og ”Long Time Comin’” – gjorde sig fantastisk godt i den nye folkbetonede instrumentering. Men faktisk var sættet yderst helstøbt fra ende til anden, for Springsteen formåede at forene generationer i en fælles hyldest af en række sange hentet fra vidt forskellige tidsperioder, der i Bossens kapable version blev gjort relevante og tidssvarende på ny. Og så kan man vist ikke nå meget højere…