Fremtiden tegner lys for odenseanere med øre for melodi, drama og poesi

At blive kaldt løfterige må nødvendigvis fremkalde ambivalente følelser i et band. På den ene side betyder det jo, at der er talent nok til at fortsætte. På den anden side fortæller det imidlertid, at evnerne endnu ikke er forløst fuldt ud. Og The Kissaway Trail, der tidligere gik under navnet Isles, passer ganske godt på dette, idet sangene på deres ep løber fulde af gode melodier, detaljerigdom og medrivende arrangementer, men samtidig har lidt svært ved at finde et personligt ståsted. Et eksempel er Smother + Evil = Hurt, der i samme moment er vidunderligt velkomponeret og lidt for tæt på de formodede forbilleder i Death Cab For Cutie og Mercury Rev. Kvintetten betager dog i højere grad end de frustrerer, og derfor ender Into The Ocean And Rise Again som en oplevelse med pil opad. Det sidste skyldes ikke mindst de brusende, dramatiske passager og Søren B. Corneliussens poetisk-desperate vokal, der sidder perfekt i den upåklagelige produktion. The Kissaway Trails fremtid tegner med andre ord ganske lys.