Anmeldelse / Live / Torsdag d. 09-11-2006 kl. 09:30

Hush
Jazzhus Dexter, Odense,
onsdag d. 8. november 2006

Anmeldt af Astrid Giersing
Foto: Louise Vogndrup

GAFFA		3 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Intim kærestekoncert, hvor Hush gøglede en tand for meget til at blæse alle stearinlysene ud

+ Se hele galleriet

Det var parrenes aften på Jazzhus Dexter i Odense, hvor Hush i aftes startede deres akustiske efterårsturné. Blandt de 150 gæster kom langt de fleste hånd i hånd, og stemningen var fra starten hyggelig, godt bakket op af lokalets lave loft, runde caféborde og levende lys. Et enkelt kærestepar fandt sig så godt til rette, at de bedrev ventetiden med massage, indtil bandet gik på scenen lidt efter klokken 20.
Derfor var det næsten befriende, da forsanger Dorthe Gerlach annoncerede, at aftenens første nummer handlede om ”to, som elsker hinanden, men har det pissedårligt”.

Første nummer, ”Summer’s Day”, fra bandets kommende album, der ventes efter jul, var næsten helt fri for Hushs bløde countrylyd og mere poppet end flere af de gamle numre. Den poppede lyd og mindre kraft i Gerlachs vokal viste sig at kendetegne flere af de nye skæringer. Også den kommende førstesingle ”For All The Right Reasons”, var pæn og poppet, og på trods af, at nummeret var stemningsfyldt, manglede det catchy omkvæd, som flere af sangene fra duoens debutalbum indeholder.

Dét havde til gengæld nummeret ”Shake Your Head”, som besad lidt mere tempo og bød på en kraftigere vokal end de øvrige nye børn, som Gerlach flere gange kaldte sangene. Nummeret ”Can’t Shake The Doubt”, som var ligefrem dystert, vidnede om god variation på den kommende skive.

Dorthe Gerlachs stemme har tidligere fået flere anmeldere til at tænke på Dolly Parton, men på den kommende plade har gruppen tilsyneladende sendt skyggen af den storbarmede country-sangerinde på ferie, og det er faktisk lidt synd. Hun var dog stadig med på Jazzhus Dexter, da Hush rev gamle numre op af hatten. De blev generelt leveret sikkert, og publikum returnerede med lange klapsalver. Især kraftfulde numre som ”Say a Little Prayer”, ”That Don’t Make It Right” og ”Come To My Rescue” gjorde sig fortjent til at blive fremhævet. Sidstnævnte nød godt af både kor og habilt guitarspil leveret af turneguitaristen Lars Skjærbæk, tidligere medlem af Inside The Whale og nu frontmand i Boat Man Love.

På trods af nogle få tekniske problemer, som måske var mangel på rutine, leverede Gerlach, Hartmann & Skjærbæk en koncert, som var rigtig god. Alligevel formåede gruppen ikke at udnytte intimiteten til fulde. Primært fordi Dorthe Gerlach brugte lidt for meget energi på nogle lidt for fjollede kommentarer mellem numrene.

Eksempelvis spurgte hun Hartmann og Skjærbæk, om de ville ”ringe til en ven eller spørge publikum”, da deres guitarer stødte sammen under starten af et nummer.
På de numre, hvor hun spillede tamburin, så hun temmelig akavet ud, og dette eskalerede på sidste nummer, hvor hun tilmed gav en gakket dans.
Med den smukke vokal og så kompetente musikere i ryggen er der ingen grund til, at den yndige sangerinde ikke står 100 procent ved sin musik, som hverken er gøglet eller grinagtigt, men tværtimod tankevækkende, karakteristisk og romantisk.