Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Klezmofobia
Tantz!

Tiger | Udkom 11. november 2006
Anmeldt af Torben Holleufer
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
5,67 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
  WiMP   iTunes

Fremragende klezmer til en flad tyver

Der er virkelig gang i spillemandsmusik i disse år. Dansk folkemusik har taget et kvantespring, og i kølvandet på Channe Nussbaum og hendes Spielniks er et væld af grupper i gang med at spille mere eller mindre punkede versioner af den gamle jiddische tråd.
Her er det et orkester anført af den nye spændende klarinettist, Bjarke Kolerus, der også prægede Nussbaums soloalbum tidligere i år, og blandt de andre i bandet er guitaristen Andreas Ugorskij, der er ud af fornem jødisk musikerherkomst fra Vitebsk, samme by, som maleren Chagall kom fra. Hans malerier var befolket med violinister ofte et sted over tagryggen, og dette danske orkester løfter sig på samme vis over jorden med en debut, som er så fejende velspillet og med hele den jødiske diasporas weltschmerz i Kolerus' og trompetist Ole Reimers klagende udgave af klassikeren A Terk In America. Og så gør det heller ikke noget, at den stadigt voksende Nussbaum oplader sin røst.
Hun må være stolt over de ringe, der har spredt sig i vandet, siden hun lagde ud med klezmer i Danmark. Hør bare hendes version af Vi Ahin Zol Ich Gehn, til hvilken svaret må være, at du går ingen steder. For du og dine gør det fremragende.
Overlegen kalendergave fra spillemænd af en anden verden.

Følg Klezmofobia tryk på hjertet

Klezmofobia: Kartushnik
08-10-2012 (anmeldelse)
Klezmofobia: Ganze Velt
09-02-2009 (anmeldelse)
Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Superfedt album! Ordene lyder bedre end 4 stjerner...

Log ind for at kommentere.