Anmeldelse / Live / Søndag d. 12-11-2006 kl. 02:46

George Michael
Parken, København,
lørdag d. 11. november 2006

Anmeldt af Mads Stensen
Foto: Martin Rosenauer

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En topprofessionel performance, der bød på hits og nostalgi i massevis

+ Se hele galleriet

Billeder: Martin Rosenauer

Selv om George Michael virker intelligent, velovervejet og fredelig, så bliver hans person ofte sat i forbindelse skandaler som hans enorme forbrug af cannabis eller sex med mænd på offentlige steder. Den kontroversielle side af George Michael som popstjernen, der tager et standpunkt og gør, som han har lyst til, kom også frem til aftenens koncert i Parken. Midt under popnumre og fællessang blev en kæmpe plasticfigur af præsident George Bush pustet op på scenen under nummeret ”Shoot The Dog”. Mellem benene på figuren var en hund (klædt i Union Jack) i gang med et blowjob på den tydeligvis tilfredse præsident. Men ud over denne lille stikpille til Tony Blair holdt aftenens midtpunkt sig tilbage med de provokerende eskapader og lod aftenens koncert handle om fest, underholdning og hits i lange baner.

Koncert med George Michael er ellers ikke hverdagskost, faktisk er det første gang siden 1991, at den charmerende popdreng har begivet sig ud på landevejene og turneret lande og riger tyndt. I anledning af turnéen bliver der på mandag udgivet et opsamlingsalbum, der udover de kendte solohits indeholder Wham!-sange og nye numre. En tour de force gennem den elegante sangers 25-årige karriere tilbage fra tiden med den hedengangne popduo Wham! over solokarrieren til i dag var også, hvad koncerten ville byde på. Det passede perfekt til en turné, der slet og ret hedder 25live.

Pophits uden høje toner
Efter en kort intro blev der lagt hårdt ud med både diskobaskere som ”Flawless” og stille ballader som ”Father Figure”. Wham!-klassikeren ”Everything She Wants” fik for alvor det euforiske kor fra de 50.000 fremmødte til at bryde ud i fællessang. Stemningen i første del af koncerten svingede meget, fordi George Michael valgte at spille flere meget stille sange. Det ødelagde dog ikke det gode humør, men modvirkede nok nærmere, at euforien kogte helt over.

Bemærkelsesværdigt var lyden faktisk udmærket i den forreste del af Parken, og det medrejsende band med kor gav numrene en appetitlig grundstruktur. Den 43-årige George Michaels stemme var det vigtige krydderi, der skulle give den helt rigtige finish. Hans timing og evne til at synge en god popmelodi lå stadig tæt på perfekt, men det kunne godt ønskes, at han gav sig i kast med de høje toner, som ofte blev undgået med en mikrofon ud mod publikum, der hurtigt greb chancen og skrålede med. Det kan tænkes, at alderen eller måske de mange joints har rykket lidt på stemmebåndets spændvidde. På trods af at George Michaels ”dansen rundt” på den store tomme scene ikke ligefrem var noget imponerende syn, så formåede den topprofessionelle musiker at holde fokus på sangene, og derfor virkede showet ikke tamt.

Nostalgitrip
Et noget pudsigt valg var dog den 20 minutter lange pause, der var lagt ind midt i den 2 timer lange koncert. Her strejfede tanken om, at den efterhånden midaldrende popsmed ikke kunne klare mosten længere. Men bedst som de 20 minutter var gået, fortsatte George og band, hvor de slap, men nu med lidt ekstra tryk på og et nyt sæt, der bød på giganthits som ”Faith”, ”I’m Your Man” og ”Outside”. Da George Michael efter andet sæt blev hyldet tilbage på scenen, nåede aftenen til et forrygende nostalgitrip med sjæleren ”Careless Whisper”, som stort set alle tilstedeværende på et eller andet tidspunkt i deres liv har snavet til under en kinddans i de sene nattetimer. Sidste ekstranummer var ”Freedom ’90”, der samtidig var aftenens sidste af mange fællessange.