J.K.A. And The Band: Dylan Meets Cassius Clay

J.K.A. And The Band
Dylan Meets Cassius Clay

J.K.A. And The Band: Dylan Meets Cassius Clay

GAFFA

CD / Calibrated
Udgivelse D. 13.11.2006
Anmeldt af
Ivan Rod

Det meste af materialet på Dylan Meets Cassius Clay er Jens Kristian Andersens eget. Hvordan der ser ud inde i hans hoved er imidlertid ikke så let at afgøre – trods det indblik, materialet giver. Det står klart, at hans musik for bandet åbner muligheder for kreativ, fri og ekspresiv udfoldelse. Det står også klart, at J.K.A. med titelnummeret har gjort sig nogle tanker om, hvordan Bob Dylan ville forestille sig selv som modstander i en boksekamp mod sværvægtsmesteren Cassius Clay! Kønt vil det ikke tage sig ud. Køn kan man da heller ikke påstå, at musikken er. Men dét er helt åbenlyst heller ikke J.K.A.s hensigt. Tværtimod er det som om, han bevidst har søgt det avancerede, krævende, uskønne. Derfor er albummet – der bærer undertitlen An Eclectic Jazz Experience – også en udfordring, om jeg så må sige, for lytteren. Man tager som lytter tælling på musikken, men man bliver ikke knock out’et. Dertil er den alt for introvert. Alt for teknisk, fremfor kunstnerisk. Og dét er dens egentlige problem. At den snarere henvender sig til nørder end novicer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA