Heftig og begejstret dansk verdensmusik med Balkan-inspireret gefühl

Afenginn fik en Danish World Award for deres første album Retrograd fra 2004. Akrobakkus, bandets opfølger, er et album i naturlig forlængelse af debuten. Et album, der – som forgængeren – uomtvisteligt er en omgang ”pure bastard-ethno, prügelknabe and intoxicating melancholy”. Sådan beskriver bandet selv sit univers. Eller som et ”vanvidskapel”, en ”bastard-etno-boble”. Følsomt er det i hvert fald ikke. Tværtimod. Afenginns musik er dynamisk balkanjazz, heftig sigøjnermusik. Ukrukket, underholdende og underlig – akrobatisk – musik, som både teknisk og kunstnerisk er overraskende og fascinerende. Sine steder fremstår musikken ironisk – det gælder f.eks. et nummer som Østrogenmanipuleret Basilisk – andre steder decideret elegant – det gælder f.eks. et nummer som Fotonen. Uanset hvilken ende af spektret, man som lytter bliver udsat for, aftvinges man respekt for viljen og evnen til at prøve muligheder af. Dén vilje og evne kendetegner nemlig bandet i udtalt grad. Men det er også som om, de unge mænd i bandet ikke har gjort op med sig selv, om de vil lave drengestreger eller som voksne tage hånd om deres udtryk.