Anmeldelse / Live / Fredag d. 24-11-2006 kl. 14:53

Bo Kaspers Orkester
Store Vega, København,
torsdag d. 23. november 2006

Anmeldt af Anna Thaulow

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Professionelt pænheds-pop med charme, selvtillid og lækkert hår

Foto: Kristian Gade, klik på billede for større foto

Bo Kaspers Orkester har eksisteret i over 15 år og har skabt kvalitetspop og træfsikre melodier på 8 forskellige udgivelser. Det er en imponerende levetid i en popverden, hvor dagens hit ofte glemmes i morgen. Fra primært at lave pop med rødder i både jazz og den svenske visetradition har de efter deres brud, og senere genforening, gennemgået en mindre transformation. De er gået over til et mere rocket og strømlinet udtryk - senest på deres plade ”Hund”. Og her tager koncerten sit udgangspunkt.

Orkesteret starter ud med en veloplagt række af nyere numre på vanlig stilet manér. De ligner en flok slipsedrenge fra Hellerup, der er stukket af fra konerne, for at gøre alt det, de ikke må derhjemme. Frontmand Bosse Sundströms fortæller bl.a., med barnlig begejstring, at bandet har været på Christiania to gange, mens de har været i Danmark. Og det var ”jävla kul”! Med åben skjorte og sjofle vittigheder er drengerøvsstilen lagt til en omgang rock og rull, der senere bliver fulgt godt op af de sexede ballader ”Svårt Att Säga Nej” og til sidst ”Vi Kommer Aldrig Att Dö”.

Trods de mange år på bagen har Bo Kaspers Orkester det tilsyneladende stadig sjovt med at spille live. Det er stadig et ualmindeligt professionelt og velspillende orkester, og selvom man måske kan være nok så skeptisk overfor den nyere rock-indpakning, med en snert af fesen firserlyd, så kan man ikke anfægte det musikalske håndværk eller entertainerne Bo Kaspers.

Toppen af poppen bliver dog først, da en længe ventet omrokering finder sted, og rockbesætningen afløses af et fuldt jazzorkester med percussion, kontrabas, klaver og trompet. Som en flok glade gademusikanter trækker musikerne helt frem til scenekanten, og spiller mere inderlige numre som ”Hun Ar Så Sött, ”Du Og Jag” og den poetiske ”Dansa På Min Grav”. Teksterne kredser om hverdagens små historier på følsom vis, og de nordiske toner formørker og swinger blidt og dybt. Flot.

Bo Kaspers orkester er mange facetteret, men trods den musikalske spændvidde finder der sjældent de store overraskelser sted til deres koncerter. Musikken bliver i det etablerede pænhedsunivers, og man ved, hvor man har dem – også nogle gange på den trivielle måde. Men tilgengæld er bandet særdeles leveringsdygtig i feel-good musik med kant. ”Pop for feinschmeckere” har en anden anmelder kaldt det, og det leverer de med udsøgt musikalitet, varme og altid lækkert hår.