Anmeldelse / Live / Mandag d. 27-11-2006 kl. 00:40

Under Byen
med Wendy McNeill, Train, Århus,
søndag d. 26. november 2006

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt
Foto: www.Stensgaard.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Fremragende, men lovlig kort koncert med spændende opvarmning

+ Se hele galleriet

Billeder: www.stensgaard.dk

Opvarmning: Wendy McNeill
Under Byen har på deres igangværende efterårsturné medbragt den canadiske sangerinde og sangskriver Wendy McNeill som opvarmning. Et indtil videre temmelig ubeskrevet blad på disse kanter, men hun har allerede fem album bag sig. Og vi er gået glip af noget, fremgik det hurtigt. MacNeil er nemlig både i besiddelse af en smuk, lys og klar stemme, som dog også kan lave nogle lidenskabelige, Sinéad O'Connor-agtige knæk, hun skriver stærke, melodiske og eftertænksomme sange med poetiske tekster, og så er hun en karismatisk performer. En performer, som ene, spinkle kvinde ikke havde problemer med at fange publikums opmærksomhed bevæbnet med akustisk guitar, sampler – så hun kunne synge og spille flerstemmigt med sig selv – og en god gammeldags trækharmonika, der blev trakteret med energi og stor elegance. "Hende må vi have tilbage til landet som hovednavn snart," sagde flere publikummer bagefter. Jeg kan kun give dem ret. Men det anselige salg i merchandiseboden må også have givet MacNeil tro på, at hun har venner i Århus. (Fire stjerner)

Under Byen
Herefter blev scenen overladt til Under Byen på hjemmebane. Bandet er allerede blevet anmeldt tre gange i år på nærværende musiksite, og vi kan allerede nu afsløre, kære læser: Aftenens koncert skilte sig ikke voldsomt ud fra de foregående. Største nyskabelse var, at gruppens normale slagtøjsspiller og altmuligmand Anders Stochholm var trådt ind som barselvikar for bassisten Sara Saxild. Ellers var alt ved det gamle: De to strygere, Nils Grøndahl (violin og sav) og Morten Svenstrup (cello) befandt sig forrest på scenen med de øvrige fem medlemmer, inklusive forsanger Henriette Sennenvaldt, bagved, bagscenen var helliget enorme, farverige grafik/filmprojektioner, der næsten skjulte musikerne på scenen – og så spillede orkestret som vanligt fortrinligt, uden at sige et ord til eller for den sags skyld se på det andægtigt lyttende publikum undervejs.

Vi startede blødt ud med den spinkle, krystallinske "Tindrer" med Grøndahl på næsten overjordisk smuk sav – hvor er det instrument dog undervurderet! – inden der kom mere bund i de efterfølgende "Heftig", "Siamesisk", "Pilot" og "Af Samme Stof Som Stof" med ja, heftigt, ligefrem støjende violinspil, dyster, hårdtpumpende bas og hektiske trommer og slagtøj. Og med Henriette Sennenvaldts talesyngende, sukkende og sine steder småskrigende og helt unikke stemme og hendes billedrige og temmelig abstrakte tekster, nej ikke i front, men som en integreret del af helheden.

Efter et lille åndehul midtvejs i koncerten med det drømmende instrumentalnummer "Lenin" og lidt senere det ligeledes forholdsvis afdæmpende og sfæriske "Plantage" vendte vi tilbage til det mere pågående udtryk. Helt vildt blev det, da Under Byen lukkede og slukkede med den 15 minutter lange "Film Og Omvendt", der lagde forholdsvis behersket ud, men udviklede sig langsomt og truende i bedste Mogwai/Sigur Rós/Godspeed You Black Emperor!-stil, inden det endte i et totalt støjorgie med en ekstrem energiudladning fra det tohovedede, bøllebankende tromme/slagstøjsmonster Stine Sørensen og Morten Larsen og de to hårdtfilende strygere i front. Utroligt, at et band uden en guitar i miles omkreds kan larme så meget. Selvfølgelig tilsat stroboskoplys.

Oven på denne kraftpræstation forlod septetten scenen – for ikke at vende tilbage, trods begejstret bifald. Men det ville også være svært at komme igen oven på den massive koncertafslutning. Endnu en – som ventet – fremragende koncert, hvor musik og det gennemførte visuelle udtryk gik op i en højere enhed. Jeg kunne dog godt have ønsket mig lidt mere Under Byen end de beskedne 75 minutter, det blev til (hvoraf "Film Og Omvendt" altså udgjorde en femtedel), gerne med et par numre fra gruppens fremragende debutalbum "Kyst", der mod sædvane slet ikke var repræsenteret på sætlisten. Men det er småting. Under Byen er stadig et orkester i særklasse.