Betagelsen vil ingen ende tage i selskab med amerikanske debutanter

Et af de mest forunderlige træk ved stor kunst er, at den kan formidle de mørkeste budskaber og stadig efterlade sin modtager opløftet. Et eksempel på dette paradoks giver Band Of Horses, hvor Benjamin Bridwells fortællinger løber fulde af sorg og angst, men fremsynges med en fantastisk lys og stoisk stemme, der bakkes op af ti vidunderligt forblæste rockarrangementer. Sangene blomstrer med andre ord i landet mellem My Morning Jacket, Great Lake Swimmers og Neil Young, uden man af den grund kan sige, at det hele er hørt før. Der findes nemlig en luftighed og en lethed i udtrykket, som modsvarer versenes tungsind på en måde, denne lettere fortumlede anmelder ikke har hørt før. Alt sammen udtrykt til perfektion i de to hovedstykker, The Funeral og The Great Salt Lake, der burde være fast pensum for ethvert håbefuldt orkester. Og Everything All The Time er fra ende til anden en stor oplevelse, og tror man blot det mindste på rockens forløsende kraft, så er det her, sparepengene skal investeres. Nu.