Nirvana
Live! Tonight! Sold Out!
Universal Music |
Udkom 1. december 2006 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Genudgivelse af 1994-vhs, imens vi venter på den rigtige dvd med Cobain og co.
Kurt Cobain og co’s første dvd har været lige så tiltrængt som et hit for frøken Courtney Love. Og nu, hvor den så er her, slutter jublen også, for man behøver ikke være den største grunge-aficionado for allerede at eje titlen, der blev udsendt på noget, der hed vhs tilbage i 1994. Den halvanden time lange film dokumenterer ’91-’92-turnén, hvor Nirvana gik fra obskuritet til at ændre musikhistorien takket være den smittende Smells Like Teen Spirit. Filmen er en fragmenteret og flimrende blanding af hjemmevideo, professionelle og amatør-liveoptagelser og interviews, der viser et band, som havde uendeligt svært ved at finde sig til rette på den piedestal, der blev bygget til dem. Selvom det til tider er frygteligt sørgeligt at være vidne til Cobains åbenlyse deroute, så indeholder filmen også optagelser, der tydeliggør, hvorfor vi stadig tilbeder ham som outsidernes talsmand – som for eksempel intensiteten, der brænder i øjnene på optagelsen fra Amsterdam i 1991. Højdepunktet er dog, at man med egne øjne kan se, at frontmanden var andet end en morbid og depressiv stakkel i de optagelser, hvor han fanges på slap line med et smil på læben(!)












Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.