Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 05-12-2006 kl. 01:38

Busta Rhymes
KB Hallen, København,
mandag d. 4. december 2006

Anmeldt af Christian Grubert
Foto: Jacob Dinesen
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Magen til pissen på sit publikum skal man lede længe efter. Det er sgu’ en OM’ER!

Kære Busta Rhymes

Der er visse ting ved denne koncert, som du ikke kan gøre noget ved. Nummer et er lyset, KB-Hallen var simpelthen bare for lys til at opbygge en ordentlig intim stemning. Hvis lys folkene var dine egne, så har du fucket op, men jeg vælger at give dig en chance. Nummer to er lyden, den er jo, som lyden er i KB-Hallen … BAS. Det var der forsøgt at rette op på, ved at spille en anelse lave end normalt, og det virkede til dels. Bassen var stadig til tider lidt for mægtig, men det lidt lavere lydniveau havde en indvirkning på helhedsindtrykket. Her slutter velviljen så også!

Du fuckede op, allerede sidst du var her, ved at lade være med at dukke op til den efterfølgende koncert i Sverige (som du sikkert allerede havde fået penge for). Sur røv, at du efterfølgende tabte retssagen, og blev tvunget til at flyve over og give en gratis koncert, men det undskylder ikke det half-ass show, du præsterede i aften. Ja, du er en god showman, og ja, Spliff Starr er hiphoppens svar på en energizer bunny, men det er ikke ensbetydende med, at en køn synkrondans under Light Your Ass On Fire er nok. Ja, der blev viftet med nogle arme, og der var lidt påtaget ”surhed”, da folk ikke kunne teksterne fuldstændigt. Det er dog ikke det samme som det showmanship, vi med rette forventer fra dig!

Det smittede i allerhøjeste grad af på publikum, der langt ind i koncerten virkede urolige og ufokuserede. Godt nok satte de to tydelige eksempler på, at der var dukket andet end teenagere op, Woo Haa!! og Scenario, godt gang i folk. Men det kan ikke være rigtigt, at man skal helt frem mod, hvad der stort set var slutningen, før et toptunet medley af Break Ya Neck, Touch It og Pass The Courvosier markerede aftenens showmæssige højdepunkt, og for alvor etablerede kontakten til et samlet publikum. Det er sgu for tyndt! Det er endnu mere vanvid at tænke på, hvor mange numre du kunne have spillet, men undlod. Og før nogen vidste af det, var koncerten ovre. En times tid blev det til i selskab med en af rappens ægte entertainere, der i dag lod sig udvande til en ringe kopi af sig selv. Selv om du var her under omstændigheder, der var mindre end heldige, så ændrer det ikke ved, at dine fans har betalt kold kasse for at se dig, og det respekterede du kun i glimt. Med et af årets bedste album i lommen var forventningerne store, og med lidt mere velvilje kunne de sagtens være blevet indfriet, så kom lige igen og gør det, som det skal gøres…

PS. Det skal ikke gå usagt hen, at In The Ghetto var aftenens musikalske højdepunkt, og med sikkerhed viste det niveau, som du er i stand til at præstere. If only…

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.