Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

The Kissaway Trail
The Kissaway Trail

Polynation Records | Udkom 22. januar 2007
Anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Drama, grandeur og fjerlet popsensibilitet fra danske albumdebutanter

Historierne om unge bands, der kanoneres op på stjernehimlen for derefter at falde til jorden i en kulsort sky af problemer, er uendelig mange. At det omvendte også forekommer, er The Kissaway Trail et lykkeligt eksempel på. Tidligere kunne de nemlig ikke få bandet til at hænge sammen, havde svært ved at finde deres eget udtryk og blev ydermere ramt af flere personlige tragedier. I dag tager det sig helt anderledes ud. Med et par nye medlemmer og to sangere i stedet for en enkelt har de ikke blot skrevet kontrakt herhjemme, men også signet hos uhyre kvalitetsbevidste Bella Union – det engelske selskab, der blandt andre udgiver navne som Midlake og My Latest Novel. Og de såvel lokkende som lovende takter, der blev slået an på ep’en Into The Ocean And Rise Again fra tidligere på året, går også igen på The Kissaway Trails debutalbum, som bruser af drama og grandeur, uden at den fjerlette, popsensible melodi tabes af syne i den lysende klare og detaljemættede produktion. Den melodramatiske Smother + Evil = Hurt, den episke Soul Assassins og ikke mindst den dæmpede, overvejende akustiske It’s Close Up Far Away sidder således lige i øret. Knap så interessant er kvintetten, når den danser for tæt med Mercury Rev og Death Cab For Cutie, men som det også var tilfældet på ep’en – hvorfra fire af de 11 numre stammer – er disse irritationsmomenter i undertal og de gode, smittende og rørende passager i klart overtal. Og når der er tale om et debutalbum, er det faktisk mere, end man kan forvente – plus lidt til.

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

The Kissaway Trail: Into the Ocean & Rise Again
Kr. 99,00
Køb på GAFFA Shop
The Kissaway Trail: Sleep Mountain
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
The Kissaway Trail: Sleep Mountain (2xVinyl)
Kr. 159,00
Køb på GAFFA Shop
The Kissaway Trail: The Kissaway Trail
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop