GAFFA  TV

Diverse kunstnere
Audiopoesi

CD, udkom torsdag d. 14-12-2006 på Geiger Records
GAFFAs anmeldelse:
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne synes:
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Litteratur og musik mødes på alsidig og vellykket antologi

Århus-foreningen Litteraturen På Scenen står bag de såkaldte Lyd+Litteratur-festivaler, hvor musikere og forfattere mødes, og ny lyd og nye betydninger opstår. Nu har foreningen så udgivet en cd med nogle af de mest interessante samarbejder gennem tiden. Det har resulteret i en alsidig cd, der spænder fra traditionel, folk-orienteret sangskrivning med Turbulens i selskab med lyrikeren Janus Kodal over MikkelMøderMarius med den rappende digter Marius Nørup-Nielsen og programmøren Mikkel Mikkel til den 30 minutter lange og ganske komplekse digt- og elektromusiksuite Superpositionsprincippet med Morten Søndergaard i clinch med duoen Schweppenhäuser og Thomsen. Niveauet er generelt højt, både lyrisk og musikalsk og ikke mindst i samspillet mellem ord og toner. Blandt højdepunkterne må fremhæves MikkelMøderMarius’ Fidus, en hæsblæsende, samfundskritisk tornado, der blæser de fleste etablerede rappere herhjemme af banen. Audiopoesi er som en gedigen cd med en gratis digtsamling oven i hatten – eller omvendt.

Tip en ven
Ingen kommentarer

Giv dit bidrag til debatten! Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik. Du skal blot vælge brugernavn og password samt angive din e-mail-adresse. That's it!

TRACKLIST
  • Janus Kodal og Turbulens: Lysende Insekt
  • Janus Kodal og Turbulesn: Europa
  • MikkelModulererMarius: Fidus
  • MikkelModulererMarius: Spekulation
  • Nye Rør: Støjen Findes
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage: Fæj-Fæj
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Jomi Massage: Valmuemarkerne
  • T.S. Høeg og Troels Bech: Et Kup
  • Forgetting Feet: The Contract
  • M/S Schwth: Superpositionsprincppet