Diverse kunstnere, Nick Cave-Teaterkoncerten

Diverse kunstnere: Nick Cave-Teaterkoncerten

Anmeldt af Peter Grønlund | GAFFA

Holdet bag Nick Cave Teaterkoncerten vover sig ud i en fortolkning af Nick Caves mangefacetterede univers – og de gør det overbevisende, råt og smukt.

Det var tilsyneladende lidt af en tilfældighed, at Nick Cave Teaterkoncerten, som havde verdenspremiere i går på Århus Teater, gik fra bare at være en løs ideé til det endelige resultat – og det er da ingen hemmelighed, at et Nick Cave-hoved som undertegnede, dem, som stykkets idémand, oversætter og skuespiller Thomas Bang kalder Nick Cave-betjente, satte sig tilrette med en hvis forhåndsfrygt for, at teaterkoncert-konceptet ville forfladige Nick Caves dybe univers (teksterne er jo oversat til dansk!!), og i værste fald prøve på at gøre det til en folkelig og fornøjelig gang ligegyldigt kopi-jam-rock. Sådan gik det heldigvis ikke. Langtfra.

Stykket starter med en på én gang trashet og sjov "God's Hotel", hvor der er plads til alle, og hvor Lailas telefonnummer, 666 0 1, vist med en fuckfinger, ikke er skrevet på toiletvæggene, og går over i "The Curse of Millhaven", kaldet "Forbandelsen over Trehøje", der handler om lillepige-dæmonen Lottie, der har utallige mord på samvittigheden, blandt andet selveste Postmand Per, og da jeg hørte dén oversættelse, må jeg indrømme, at jeg sad klar til at smide hele stykket i en offentlig benlås for blasfemi – men herfra, ladies and gentlemen, og gennem de næste 14 fortolkninger, måtte jeg overgive mig; Nick Cave Teaterkoncerten var en absolut kraftfuld og dygtig rejse gennem Caves nuancerede og afgrundsdybe univers.

Tæt på originalen
Gennemgående for hele Caves tekstunivers er nuancerede skildringer af religion, kærlighed, død, humor og Det Gode og Det Onde, ofte manifesteret i een og samme person, fantastisk fanget af Ole Westh-Madsen i rollerne som præst og dæmon.

Man kan skrive om Djævlen og Det Onde på mange måder, og mange har forsøgt sig. Sådan her gør Nick Cave det i "Up Jumped The Devil":
"o my o my/ what a wretched life/ I was born on the day/ that my poor mother died/ I was cut from her belly/ with a stanley knife/ my daddy did a jig/ with the drunk midwife/ who's that yonder all in flames?/ draggin' behind a sack of chains/ who's that yonder all in flames?/ up jumped the devil and he staked his claim ..."

Og sådan her gør D-A-D det i "10 Knots":
My kitchenfloor started crackin’/ and up jumped a man/ big, red and horny/ ... / let’s have a little poker/ and have a nize (bemærk z’et) hot beer ...

"Up Jumped the Devil" ("Op Sprang Fanden") er i øvrigt brugt i teaterkoncerten, men det er nu ikke derfor, jeg giver disse to eksempler, men derimod for at vise, hvor svært det kan være at nå dybt ind i beskrivelsen af ondskabens mangfoldige væsen, og lad mig så slå det fast, så ingen er i tvivl, Thomas Bang og hele holdet fangede med teaterkoncerten denne dybde. Stykket og fortolkningerne lå i nuancerne og i dybden tæt op ad Nick Caves egne fortolkninger, og altså, heldigvis, milevidt fra D-A-D’s overfladekradsninger i beskrivelserne af samme.

Stor spændvidde
Teaterkoncertens fortolkninger af de udvalgte Nick Cave-sange spændte over en lang periode af Caves karriere, med fandenivoldske numre som "Slam" ("Scum"), "Casino Bar" ("Thirsty Dog"), "Far Bliver Hos Dig, Henrik" ("Papa Won't Leave You, Henry") og aftenens absolutte crescendo, den fantastisk spillede og fortolkede "Nådens Stol" ("The Mercy Seat"), hvor, minsandten, Lottie fra "Forbandelsen over Trehøje" dukker op igen og binder hele stykket sammen. Selvom "The Mercy Seat" er 10 år før "Millhaven", så er det godt tænkt, og det fungerede og rundede teaterkoncerten perfekt af. Af mere stille numre og ballader blev vi præsenteret for "Femten Fod Af Rent Hvid Sne" ("Fifteen Feet Of Pure White Snow"), "Gud Er I Vort Hus" ("God Is In The House") og "Ind I Min Favn" ("Into My Arms").

Skuespillersættet og musikerne, der også spillede aktive roller i stykkets portrættering af figurerne, var fantastiske, og jeg fremhæver et par stykker: Ole West-Madsen, Kaspartin Lønnberg og Jeanette Lindbæk Larsen ramte det grimme, det smukke, det onde og det gode i så troværdig en grad, at det næsten var skræmmende.

I pressematerialet skriver Århus Teater, at Nick Cave Teaterkoncerten skal vurderes på det poetiske indhold, og dét er netop mit eneste kritikpunkt. Jeg er helt på det rene med, at teksterne skulle oversættes til dansk for at gøre tekstuniverset mere nærværende for det danske publikum og så selvfølgelig for at distancere sig fra tanken om at teaterkoncerten IKKE er et forsøg på at lave et Nick Cave-kopi-jam-band. Og Thomas Bang har gjort det mere end almindeligt godt som oversætter, men af og til gik poesien tabt i oversættelserne. For eksempel var det poesinederen at høre "Casino Bar"-teksten, om at have neder på i Casino Bar med en lort i munden ("I’m feeling very sorry in The Thirsty Dog"). Men hey, lad nu det ligge, for her kommer konklusionen: Nick Cave Teaterkoncerten var en fucking rå og glimrende nuanceret fortolkning af Caves litterære, storytelling og musikalske verden. Og som sidste kommentar skal skuespillerne og de involverede have denne cadeau: Bag mig i salen sad der en eller anden, der spontant udbrød, lige da stykket sluttede: "Jeg skal se det her mindst 10 gange mere." Og mon ikke sådan en kommentar siger mere end hundrede gode anmeldelser.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA