Jonatha Brooke
Careful What You Wish For
At:tack Music |
Udkom 29. januar 2007 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Femte gang er lykkens gang for Brooke, der har begået sit mesterstykke
Efter den alt for veltilpasse og kedsommelige Back In The Circus bider den amerikanske singer-songwriter Jonatha Brooke fra sig til respekt på sit femte og bedste album til dato. På Careful What You Wish For er samarbejdet med produceren Bob Clearmountain (Bruce Springsteen, The Pretenders, Bryan Ferry) genoptaget, og Eric Bazillian (eks-The Hooters) har været sparringspartner på store dele af sangskrivningsprocessen. Tøjlerne slippes fra start på det pågående og tungt rockende titelnummer med et boksende pianotema og nogle stødende guitarriff, hvor det teatralske omkvæd svinges helt op i bedste Queen-stil. Keep The River On Your Right og især Forgiven holder den høje rockstandard, mens den fransk sungne ballade Je N'Peux Pas Te Plaire og Beautiful Girl viser, at Brooke mestrer balancen mellem det inderlige og storladne. Careful What You Wish emmer af en vitaminrig kreativitet og et overskud, der sætter en tyk streg under, at Brooke er ved at arbejde sig op som en af amerikansk rocks fremmeste kvindelige sangskrivere.








Log ind for at kommentere.
Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.