Lidt mere harmoni og lidt mindre kakofoni fra pauver-Pete og co.

Det er nemt at glemme, hvad det lige er, Pete Doherty er kendt for, eftersom han får mere omtale for sit parforhold og for ikke at spille koncerter, men hvis nogen skulle være i tvivl, så laver han altså musik. Det faktum mindes man nu om med fem nye sange på ep’en The Blinding, der ikke er helt så blændende som titlen. Doherty og co. slingrer stadig ned ad de brosten, som The Kinks og The Clash lagde for mange år siden, men kursen er dog blevet mere målrettet end debutalbummet Down In Albion fra 2005. Den rastløse og til tider decideret støjende energi synes fordampet, og det er både godt og skidt, for det er virkelig ikke hver gang, melodierne er så stærke, at de tåler at stå nøgne frem uden en mur af kakofoni. En sang som Love You But You’re Green er noget af det fineste, Pete har stået bag, med en guitarmelodi, der umiskendeligt lyder … ufalsk(!). Den ære kan man nok godt tilskrive bandets nye guitarist Mick Whitnall, der synes at være den afgørende faktor i, at der er kommet lys ind i røddernes ragnarok. Et acceptabelt forsøg fra Doherty og Co. og trods alt mere interessant end Dirty Pretty Things.