Britisk rocks fremtid – opdateret januar 2007

Det er fristende at se titlen på britiske The Klaxons’ albumdebut som en hilsen til den hjemlige musikpresse. Her har NME og andre letpåvirkelige sjæle for længst udråbt kvartetten til det næste store. Ikke nok med det: The Klaxons skulle være pionerer i en helt ny musikalsk bevægelse, ”new rave”, der splejser halvfemsernes E-kstatiske dance med indierockens finurlige melodiøsitet. Set i det lys er det mest overraskende ved Myths Of The Near Future, hvor lidt den egentlig overrasker. Numre som Atlantis To Interzone og Four Horsemen of 2012 byder ind med hårde beats og synth-strygere à la Prodigy, men resten af albummet ligger mere i forlængelse af Franz Ferdinand og Bloc Party. Bare med højere til loftet. Hørt uden forventninger om revolutionerende nye toner er Myths of the Near Future retfærdigvis et livligt bekendtskab. Uden helt at frigøre sig fra forbilleder som Primal Scream og The Verve udviser The Klaxons tæft, overskud og opfindsomhed på en debut, der absolut smager af mere.