Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

BliGlad
Kærlighed Til Folket

Superstar Records | Udkom 5. februar 2007
Anmeldt af Henrik Bæk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
4,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sjov, men svingende debut fra de hjemlige reggae-rødder

Det er bestemt ikke hverdagskost, at en dansk reggaeudgivelse ser dagens lys, men med succeser som Bikstok Røgsystem og Natasja er det tilsyneladende blevet lidt nemmere for bands herhjemme at udgive reggae på dansk. Dannet i den gamle traditionsrige musikby Århus tilbage i 2002 debuterer det seks mand store reggaeband Bli Glad nu på A:larm Music med albummet Kærlighed Til Folket. Gruppen har i de sidste par år været en mere eller mindre fast bestanddel af det hjemlige reggaemiljø og har oplevet at spille for fyldte koncertsale i såvel København som i hjembyen. For nylig havde gruppen æren af at blive kåret som Ugens Uundgåelige på P3 med nummeret Dans For Satan, der også er at finde på gruppens nyudsendte cd. Stilen er en blanding af up-tempo dancehall og traditionel jamaicansk reggaelyd, som den blev spillet i 1970'erne, tilsat en række skæve musikalske indfald, humor og en ganske særegen dialekt. På albummet eksperimenteres der, hvilket for eksempel kommer til udtryk på nummeret Knaster i Banken, der er en sjov omskrivning af Dennis Browns udødelige reggae-klassiker Money In My Pocket, ligesom der er små kreative indslag fra Gnags-forsanger Peter A.G. Nielsen og Master Fatman. Gruppen er ikke bange for at tage mere kontroversielle politiske og religiøse budskaber op i sine tekster, heriblandt præsident Bushs håndtering af Irak-krigen i Sigtekorn & Patroner samt dommedags-profetier i nummeret Løven Kommer. På den ene side er gruppens styrke, at numrene fremføres på dansk og med stor humor, men samtidig er det også et problem, da udtalen ofte er så fordrejet, at det er vanskeligt at høre, hvad der bliver sunget.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
fantastisk plade der spreder livs- og danseglæde i en ellers grå finanskrise-tid. Spred noget kærlighed, køb den plade & "dans for satan!"

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.

Annonce

GAFFA Shop

BliGlad: Bare Spil Noget Lårt
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
BliGlad: Bare Spil Noget Lårt (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
BliGlad: Kærlighed til folket
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
BliGlad: Kærlighed til folket (Vinyl)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA Live

BliGlad
Fredag d. 27-04-2012 kl. 22:30
Pumpehuset
Køb billet via GAFFA Live